Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FOLKUNGATAARNET.
431
samme Mørke, som over de andres. Han stillede sig i et
Hjørne af Værelset og de andre Herrer rundt omkring midt
for Faklen, saa at Lyset fra denne faldt paa Skraa over dem
og belyste Guldkjæderne og Sølv- og Guldbroderierne paa
deres Trøier og Skulderkapper.
«Mange Ord behøves ikke», begyndte Drosten, efterat han
havde seet sig omkring og ligesom erholdt Styrke af den dystre
Kraft, som straalede ud fra ethvert Ansigt, «mange Ord behøves
ikke for at fremstille Sagerne, som de er. Det synes mig,
som om vi stod ved selve Indgangen til den Have, der
fuldstændig ligesaa meget er vor som hans, der har svunget sig
op til Gartner og vor Herre, og nu er det kommet saa langt,
at vi maa vise ud af Haven denne vor Herre, ellers gjælder
det vort Liv.»
«Bort med ham, bort . . . !» gik der en Summen fra de
mørke Herrers Læber.
«Er I enige med mig deri, ædle Herrer, Frænder og
Venner», fortsatte Drosten, «da er vi ogsaa paa det rene med,
hvad der nu er at gjøre. Her gives ikke, efter alt hvad jeg,
fattige Mand, kan se, nogen anden Udvei fra det Mørke, hvori
vi befinder os, end den, som banes med Sværd og Od. Gud
er mit Vidne, at det er nødtvungen, jeg skrider til
Blodsudgydelse, og hvor gjerne vilde jeg ikke gribe ethvert andet
Middel til Redning . . . men der findes intet, jeg ser mig
forgjæves omkring, ligervis som jeg forgjæves speider efter en
Solstraale i den mørke Nat . . . derfor op til Kamp!
Sværdet skal nu afgjøre Sagen mellem os og Karl Knutsson.»
«Ja, ja!» udraabte de omkringstaaende, «Sværdet skal
afgjøre Sagen, Sværdet skal afgjøre Sagen!»
«Saa lad os sværge», begyndte Drosten med høitidelig
Stemme, da det atter var blevet stille, «lad os sværge, at vi
uden Svig og Argelist vil staa hverandre bi som Brødre, i
Mod-og Medgang, i Sorg og Glæde. Hvad der rammer den ene,
det rammer ogsaa den anden, saa hjælpe os Gud og Sankt
Erik Konge!»
Drosten drog sit Sværd og strakte det ud foran sig, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
