Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432
FOLK UXG ATAARN ET.
alle de andre fulgte hans Exempel og holdt sine Sværd
saaledes, at Oddene stødte sammen med Drostens Sværdspids.
Det lyste saa uhyggeligt i Fakkelskinnet, som om det havde
været Gygiar-Solen, hvis dunkle Straaler ifølge Sagnet belyste
de onde Jetter blandt Bergene.
Enhver af Ridderne eftersagde Eden og bekræftede den
med de sædvanlige Ord:
»Saa hjælpe os Gud og Sankt Erik Konge!»
Der opstod en dyb Taushed i Hvælvet, hvorunder man
blot hørte Sværdenes Raslen, idet de blev stukne i sine Skeder.
Derpaa begyndte man at overveie, hvorledes man skulde
gaa tilværks for at sikre sig en heldig Udgang. Det besluttedes
da, at Drosten skulde begive sig op i Landet for i fuldt Alvor
at træde i Forbindelse med Dalkarlene, og at man skulde
affatte en Skrivelse til Marsken, hvori man sagde ham rent
ud, hvad man vilde og havde til Hensigt, saa han kunde vide,
hvad han havde at rette sig efter. At deltage i det
forestaaende Møde i Søderkøping blev der naturligvis ikke Tale
om, og Slottene burde ufortøvet sættes i Forsvarstilstand.
Efterat man saaledes, saavidt det lod sig gjøre, paa bedste
Maade havde ordnet alt, fjernede Herrerne sig fra
Taarn-værelset, den ene efter den anden. Kun Drosten og Hr. Bengt
Jønsson blev tilbage.
"Det er saaledes Deres Beslutning, Svigerfader, at forlade
Nykøping og drage nordover?»
Visselig, kjære Søn, visselig!» gjenmælte Drosten. Paa
Ræfvelsta vil jeg tage Vinterophold. Der indtager jeg en god
Stilling, hvad der end maa indtræffe. Forsvarer de blot
Slottene hernede, saa skal I se, at jeg skal begynde en Leg, som
man længe vil mindes i Sveriges Land!»
"De véd dog godt, uden at jeg behøver at sige det, at
Marsken forstaar tilbunds den Leg, som vi nu agter at
begynde ...»
«Alen vi har legt den før en Gang, og det saaledes, at
vor Modstander blegnede derved! . . . Maa vor kjære Frænde,
Hr. Karl, se til, at han ikke kommer til at ride samme Vei »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
