Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FOLKUNG AT A ARNET.
433
"De mener Erik Puke . . . ?»
»Jeg mener Erik Puke, Svigersøn», ytrede Drosten og
slog heftigt sin knyttede Næve mod sit Bryst. Det kan gaa
en Mand gjennem Lever og Lunge at høre slig Tale, som
den, De forebragte mig fra vor unge Frænde . . . Binde et
Baand mod Riget . . . hvem binder, Svigersøn? Er de ikke
lig hverandre alle disse Mænd, som nu træder op med store
Ord og stolte Gebærder og skriger om svenske Mænd, om
Almuen og om Riget, om Frihed og Lov og gammel Skik
. . . Er de sig ikke lig alle, og vil de ikke slide sønder og
trampe under Fødder, hvad der til alle Tider har været
bestaaende Orden. Jeg vil gjentage de Ord, som den ærværdige
Fader, Biskop Knut i Linkøping, Gud være hans Sjæl naadig,
talte til den Usurpator Engelbrekt, da han stod foran de
forsamlede Herrer i Vadstena, og jeg vil, saasandt jeg lever,
kaste Marsken hans egne Ord ham i Ansigtet . . . Har
nogen spundet et Baand mod Riget, saa er det Engelbrekt og
de, som har traadt i hans Fodspor, saavel Erik Puke som
vor naadige Herre, Rigsforstanderen.»
Dermed gik Drosten mod Døren, og Hr. Bengt fulgte.
Men der vendte Drosten pludselig om.
«Hvor har De min Dattersøn Jøns Bengtsson?» spurgte han,
er det sandt, hvad han fortalte mig i Stockholm, at han ved
Marskens Bryllup fik nok af denne Verden, og at han herefter
udelukkende vil ofre sig for den hellige Kirke?»
Det forholder sig saa», svarede Hr. Bengt, «han er ikke
længer sig lig, han er folkesky og vilde knapt nok lade mig
faa en Samtale, da jeg sidst var i Uppsala paa Veien til
Enkøping nu for nogle Dage siden, i
"Hm», mulede Hr. Krister, «netop nu trængte vi et Hoved
som hans . . . Hils ham fra mig, Svigersøn, og sig ham, at
han maa træffe mig paa Ræfvelstad, og at jeg trænger til et
godt Raad af ham.»
Idet han ytrede dette, greb han i Dørlaasen og gik opad
de to Trappetrin i Døraabningen.
De to Herrer forsvandt. Men ved det flagrende Skin fra
Guldhalsbaandet. 28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
