Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44’>
NILS B0S80N STURE.
hun levede, sagde han mildt til hende: «Vær kun rolig, Moder,
. . . den feige Morder har stængt os inde her, men jeg skal
snart skaffe os fri Udgang og føre Dem did, De vil . . . Vær
kun rolig . . . ?»
Lyden af hans Stemme gjorde et vidunderligt Indtryk paa
den gamle. Hun for op og førte med Hænderne Haaret bort
fra sit Ansigt, hvorpaa hun holdt dem stille paa Siden af
øinene og kastede et hurtigt og sky, men skarpt og
gjennem-trængende Blik paa Svenden.
«Nils Bosson!" udbrød hun og skjulte sit Ansigt i de
skjælvende Hænder.
Svenden, der imens havde grebet Bøddeltræet og reist det
op mod Vinduet for ved Hjælp af dette at klatre ud paa Taget
og saaledes befri baade sig selv og Kvinden, vendte sig
pludselig om, da han hørte sit Navn nævne. Der laa noget i denne
Stemme, der mægtigt tiltalte ham. Den gamle kjendte ham,
men Tonefaldet i hendes Stemme syntes at tilkjendegive, at
Gjenkjendelsen vakte Smerte hos hende for ikke at sige
Forbitrelse, mere end Glæde.
Nils gik hen og greb hendes Hænder og førte dem med
Magt fra hendes Øine og betragtede nøie de skarpe, men
slappede Træk i det gamle Ansigt. Men han havde knapt
seet og gjenkjendt dem, førend han slåp hendes Hænder og
sprang tilbage med en dødelig Bleghed i sit ædle Ansigt.
«Fru Bengta!» udraabte han, «hvorledes træffer jeg Dem
igjen! Hvorledes er De kommen i slige Mænds Hænder?»
Men paa disse Spørgsmaal fik han intet Svar. Den
stærke, ubøielige Kvinde syntes at være nedbrudt baade paa
Sjæl og Legeme. Den forfærdelige Død, fra hvilken hun netop
var bleven reddet, og den dybe, heftige Bevægelse, da hun i
Redningsmanden gjenkjendte Nils Bosson, — alt dette berøvede
hende for øieblikket Evnen til at tænke klart. Det Maal, hun
havde sat sig, at hævne sin Broders Død, for hvilket hun nu
udelukkende levede og aandede, dette Maal var ved at blive
revet fra hende, det var ikke mange øieblikke om at gjøre,
saa havde hendes Haand været brændt. Og han, der kom og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
