Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STUEN VED ALTUNA KIRKE.
447
rev hende ud af Faren, han, som atter satte hende i
Besiddelse af Hævnens Middel, nemlig frit at kunne aande og
bevæge sig, han var — Nils Bosson, Eieren af Helgensmykket,
dette Halsbaand, for hvis Besiddelse hun havde lidt og
forsaget saa meget, ja var bleven en Forbryderske. Fra det
uhyggelige Mørke i hendes Tankeverden, hvor kolde, dystre,
truende Skygger bevægede sig frem og tilbage, der hvor alt,
hvad Menneskehjertet kan eie af Haardhed og Selvviskhed
havde sit Hjem, der straalede pludselig frem en ny Skikkelse,
og det var som om skjulte, tilbagetrængte, for længe siden
glemte Kræfter havde begyndt at bevæge sig paa Dybet og
komme til Liv, ligesom i den ydre Verden Isen smelter, naar
Solen kommer med Varme og Lys, og Grønt og Blomster
kan spire frem endog under Sneen. Noget saadant var det,
som laa udtrykt i den sammenpressede Stemme, hvormed
den gamle Gang paa Gang gjentog Svendens Navn.
Nils Bosson paa sin Side havde dog ikke Tanke for
noget andet end den ulykkeliges Redning, siden han først
havde samlet sig efter sin Overraskelse, og han spurgte hende
Gang paa Gang, hvorledes hun var kommen til dette Sted,
og hvorhen hun ønskede at blive ført. Alle hans Spørgsmaal
forblev dog ubesvaret, og han beredte sig derfor atter til at
klatre ud paa Taget, da en Bevægelse af Svenden, der laa
paa den anden Side af Ilden, vakte hans Opmærksomhed.
Svenden var ikke død; Hugget havde blot berøvet ham
Bevidstheden og med dens Tilbagevenden vaktes Lysten til at
møde Lige med Lige. Da Nils fæstede sit Blik paa ham,
sad han støttet med den venstre Haand mod Gulvet og holdt
i den høire Haand det dragne Sværd. Men i samme øieblik
stod Nils over ham og rykkede Sværdet til sig og vendte dets
Od mod hans Bryst, idet han knugede ham ned mod Gulvet.
«Elendige Ransmand!» udraabte han, «bed, om du kan,
en Bøn til Guds Moder; thi du maa dø!
«Da faldt med ét Svendens Mod, og hans øie lukkede:
sig for det luende Blik, hvormed han betragtedes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
