Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466
NILS BOSSON’ STURE.
til Bunden, han er en Forræder, og jeg kløver med min brune
Brand hans Tyvenakke!»
Men Klas Langs skarpe Øre havde allerede opfanget Lyden
af de stampende Hestehove og af Portens Aabning, og han
reiste sig hurtig op fra Bænken, dér han sad, og slog sin
knyttede Næve i Egebordet, saa at hver Svend sprang op og
greb efter Sværdhjaltet.
«Jeg drikker ikke den Skaal!» udraabte han, «og nu er
nok den Stund kommen, da Hr. Krister faar smage lidt af den
Malurt, som han i saa lang Tid har ladet andre drikke. Bliv
rolige ... al Modstand er forgjæves !»
Nu glinsede Sværdene i Fakkelskinnet, og hver Mand
trængte ind paa Klas. Men Døren aabnedes, og Klas saa sig
øieblikkelig omgiven af sine Svende, der med friske Kræfter og
klare Hjerner styrtede frem mod Drostens Mænd. En heftig
Kamp opstod, og Blod begyndte at blande sig med Mjøden
paa Bænke og Gulv.
«Sving godt Sværdene, I Drostens Svende!» hørtes en
klangfuld Stemme i Døren, og de tilraabte gjenkjendte den
raske Hr. Torsten Johansson, «fremad, fremad, det gjælder
eders Herres Liv, hug eder Vei og følg mig!»
Han greb et Par af Marskens Svende i Halsen og kastede
dem til Siden, men et Hug af Klas Lang fældte ham til Jorden,
og over den tapre Mands Legeme ilede Klas ud i Forstuen,
idet han raabte til sine, at de ikke maatte slippe nogen ud
eller ind, førend alt var afgjort med Drosten.
Denne laa, og han søgte forgjæves at jage bort den Uro,
der mod hans Vilje opstod i hans Hjerte og lig en uhyre stor
Heire med mørke Vinger overskyggede den smilende Eng,
hvor han saa sig selv som Rigets mægtigste Mand, fulgt af
bukkende Skarer, da hans Øre pludselig blev truffet af Lyden
fra de fremstormende Rytteres Heste. Han antog først, at det
hele var en Følge af hans oprørte Sindsstemning, men snart
fandt han, at det virkelig maatte være en Rytterskare, der
nærmede sig Gaarden, og han reiste sig op i Sengen for at
overbevise sig om, at saa var Tilfældet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
