Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAA RÆFVELSTA. 169
Da saa han i Stjernelyset henne ved Vinduet en mørk
Skygge reise sig, og han lod hurtigt sine Tanker fare over
det Felt, hvor hans sikreste Forhaabninger voxte for derved
ligesom at indgive sig selv Mod og forvisse sig om, at hvad
han havde hørt og seet, var en ond Drøm. Han for med
Haanden over øinene. Men Hestehovene hørtes stedse
nærmere, og den mørke Skikkelse stod fremdeles ved Vinduet.
Nu ophørte Lyden af Hestehovene, men istedet hørte han,
hvorledes bevæbnede Mænd hoppede ned paa Marken og
Egeportene knirke paa sine Gangjern. Idetsamme saa han
Skikkelsen nærme sig sin Seng méd udstrakte Arme.
«Bed nu til Gud og hans Helgen, om du kan, Krister
Nilsson!» hørtes en dyster Stemme, «nu er din Time kommen!»
«Hvem er du, og hvad skal alt dette betyde?» udraabte
Hr. Krister og vilde skynde sig op af Sengen.
«Bliv stille!» fortsatte Stemmen, «det er forgjæves at
forsøge paa at undgaa, hvad der nu vil ramme dig, men kom
ihu, hvad jeg sagde dig, da vi sidst skiltes . . . tænk paa
Hr. Erik Puke, som du saa skaanselsløst lod dø . . .! Nu er
Hævnens Time kommen . . . Jeg er Bengta Pedersdatter!»
Raske Skridt af bevæbnede hørtes nu nærme sig Døren
til Drostens Soveværelse, og før han kunde sanse sig efter
sin Bestyrtelse, blev Døren reven op, og flere jernklædte
Svende viste sig paa Dørtærskelen. Ved Skinnet af en Fakkel,
som en af dem holdt høit i Veiret, kunde han nu tydeligt se
Fru Bengtas udtærede, haarde Træk, og hendes luende øine
syntes med en forunderlig Kraft at beherske hele hans Væsen,
standse Blodet i hans Aarer og binde hans Tunge i Træ.
«Op, op, Hr. Krister», raabte en Stemme, og han
gjen-kjendte i denne Marskens Budbærer, «op, nu rider vi bene
Veien til Marsken . . . Han raader nu for Dem, saavist som
han hersker over Sveriges Rige!»
Ordene gik toneløst forbi den gamle Herres Øren. Han
var i Ordets egentlige Betydning afmægtig. Han lod sig
behandle, hvordan de vilde. Om nogle Øieblikke var han
fængslet og bragt ned paa Gaarden, hvor han sattes i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
