Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474
NILS BOSSON’ STURE.
havde en udvalgt Besætning, og deriblandt Rodenberg til
Høvedsmand for «Føglarne», et Slags Kanoner, som i
Frankrige kaldtes «Veugliers». Der var saaledes al Udsigt til, at
at det vilde kunne holde sig, indtil Hr. Nils selv kom tilbage
med tilstrækkelig Styrke.
Dog var Hr. Nils høilig opbragt om Dagen. Det ærgrede
ham at finde en saa stor Ligegyldighed hos en Konge, der
hvert øieblik kunde vente at se alle sine Riger glide ud af
sine Hænder, og dertil gjorde Græmmelsen over at blive nødt
til ligesom at flygte fra sit Slot et saa pinligt Indtryk paa
ham, at han helt og holdent tabte Herredømmet over sig selv.
Det var en mørk Aften, da tyve Svende holdt tilhest paa
Stegeborgs Borggaard, og tvende Smaasvende, holdt de Heste,
hvorpaa Hr. Nils selv og hans Gjæst, den tyske Ridder, skulde
ride. Hr. Nils befandt sig oppe i den store Sal og gav sine
Høvedsmænd de sidste Befalinger om, hvorledes de skulde
forholde sig, indtil han selv kunde komme tilbage. Da traadte
hans Bøssemester, den mørke og dystre Rodenberg, ind i
Salen. Hr. Nils var øiensynlig misfornøiet over Mandens
Indtræden. Hans Øienbryn trak sig sammen, og han udtalte
hurtigt sine sidste Befalinger, hvorpaa han skyndte sig mod
Døren, uden at lade sig mærke med sin Bøssemester.
«Hr. Nils», udbrød denne og rettede sine Øine, ud af
hvilke en sværmerisk Overspændthed luede, paa ham.
«Hvad vil De, Rodenberg?» spurgte Hr. Nils utaalmodig.
«De kan vel se, at De neppe kunde komme mere ubeleiligt
end nu, da jeg staar saagodtsom med den ene Fod i
Stig-bøilen».
«Et véd jeg, som kunde være endnu mere ubeleiligt»,
svarede Rodenberg med høitideligt Alvor, «det er om Føglarne,
ikke vilde brænde af, naar jeg rettede den mod Deres
Dødsfiende.»
«Hvad vil sligt sige, Rodenberg . . .! Det kan jo ikke
hænde, forsaavidt som De ikke selv skjuler en Forræder under
Trøien!»
«Ja, Hr. Nils! . . . eller om De selv har forraadt mig!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
