- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 1. Guldhalsbaandet /
475

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OPDAGELSEN".

475

«Jeg forraadt Dem ... nu har De atter faaet igjen Deres
Griller!»

«Derom kan De tro, hvad De vil, men jeg vil vide
Sandheden, og nu skal De sige mig den, Hr. Nils, jeg slipper Dem
ikke medmindre. De véd selv bedst, hvor vanskeligt det har
været for mig den hele Tid at faa en Samtale med Dem, det
har seet ud, som om De har villet undgaa mig, lige siden
den Dag, da jeg skjød mit Prøveskud for Dem, og Ørnen faldt
ned her paa den anden Side af Bugten, søndermalet til Støv
af Stenen fra min Føglar ... Nu skal De svare mig for
den levende Gud, om De er den Mand, som har reddet mit
Liv, eller om det var en anden ...»

«Kjære Ven, kan det da ikke være Dem det samme,
hvem der har reddet Deres Liv, blot det blev reddet!»

«Nei, Hr. Nils, De ved godt, hvad der i den Anledning
ligger mig paa Hjerte ... Da jeg traadte i Deres Tjeneste,
betroede jeg mig til Dem paa Deres Ridderære og bekjendte
for Dem, hvorledes jeg i mit blinde Raseri engang havde
myrdet ham, som havde reddet mit Liv, og hvorledes min
døende Ven . . . han laa der saa blid som en Himmelens
Engel — Taarerne kom herved Manden i øinene, og han
trykkede krampagtigt Hænderne mod sit Bryst — hvorledes
han fortalte mig, at han tilgav mig, men bad mig se til, at
jeg ikke maatte faa det til Straf, at jeg endnu en Gang kom
til at begaa den samme Udaad . . . Derfor besværger jeg Dem,
strenge Ridder, ved alt, som er Dem helligt og dyrebart her
paa Jorden, sig mig, er De den, som bar mig bort fra
Pøbelhoben hin Aften paa Sjælegaardsgaden . . . ? Den døde giver
mig ingen Ro . . . hver Nat staar han for mig med sit rolige,
blege Ansigt og peger paa sit Saar og gjentager sit
Advar-selsord.»

Ridder Nils var øiensynlig bleven truffen af Rodenbergs
Ord. Han stod og rykkede i det brede Lædergehæng, hvorpaa
Nat- og Dag-Vaabenet var udstyret i sort Silke og Sølv med
Mellemrum langs hele dens Længde, og hans Kinder blev
blussende røde indenom Ringen af den tætsluttende Hætte,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:47:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/1/0477.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free