Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OPDAGELSEN’.
491
Herman og Nils stillede sig ved Siden af den dødsblege
Flygtning, der mere lignede et Benrad end et Menneske. Han
levede endnu, skjønt han aandede tungt og det rallede i
Halsen, som om Dødskampen allerede var begyndt. Herman,
der havde ualmindelig Indsigt i Lægekunsten, undersøgte nøie
hans Saar og erklærede, at disse i og for sig ikke var
dødelige, men at Mandens Legemskræfter var saa udtømte, at
Saarene af den Grund vilde medføre Døden
Efter en Stunds Forløb slog Manden op Øinene og
mumlede nogle Ord, der dog ikke kunde forstaaes. Da han
mærkede dette, syntes han at blive urolig, og man saa paa
hans Blik, hvorledes han anstrængte sig for at kunne
fremføre sit Ønske. Tilslut lykkedes det.
«Marsken», hviskede han, «Marsken, lad mig faa tale
med Marsken!’
Herman antog, at det var en vigtig Meddelelse, han havde
at give Marsken, og sagde derfor, at han trygt kunde sige,
hvad han havde paa Hjertet, til de tilstedeværende, og at
hvemsomhelst af dem vilde fremføre det for Marsken.
«Marsken har reddet mit Liv!» sagde om en Stund
den døende, «og jeg har til Gjengjæld skudt paa ham . . .
jeg vil tigge om hans Forladelse . . . forund mig at faa tale
med ham!»
«Jeg begiver mig øieblikkelig til Marsken!» sagde Nils
Bosson og forlod hurtig Teltet.
Der for en Lysning over Mandens udtærede Ansigt, og
han lukkede sine øine, saaledes hengik vel en Time, og
Herman og Erik forlod Teltet for ikke at forstyrre den arme i
hans Slummer. Den første blev andre Gjøremaal som
Høvedsmand kaldt til et andet Hold, men Erik blev tilsagt at blive
igjen og tilse Flygtningen, indtil Nils Bosson og Marsken
ankom. Men det varede længere, end baade Erik og Herman
havde formodet, uden at man hørte noget til Nils Bosson.
Erik lyttede med spændt Opmærksomhed til det Hold,
hvorfra de skulde komme, og løftede gjentagne Gange Haanden
over øinene for at se skarpere. Da nærmede sig ham fra det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
