Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OPDAGELSEN’.
197
det Hold, stillede altid Deres dødsblege Billede sig mellem mig
og Guldet, og jeg bævede tilbage og kom atter til mig selv
og tænkte paa det gode og ædle og vilde stræbe derefter . . .
Kanhænde bidrog ogsaa de mange Aar, som jeg var Slave
hos en tyrkisk Herre i Adrianopel, sit til, at jeg mindedes
mere Dem og glemte Halsbaandet . . . Havde jeg ikke saa
snart maattet forlade Dem af Frygt for at blive greben,
eftersom jeg vidste, at Mordet var blevet kjendt, og
Gjernings-manden eftersporedes, havde jeg ikke saa snart maattet flygte,,
men faaet tage Visheden om Deres Redning med mig, havde
nok den gamle Lyst ganske vist fremdeles behersket mig.
Da det saa lykkedes mig at frigjøre mig fra min Trældom og jeg
atter kom til Westfalen og fik høre, at mine Frænder havde
flyttet til Stockholm, saa vaagnede hos mig en forunderlig Lyst
til at faa se Deres Fødeland, og jeg kom ...»
Der blev atter en Stunds Ophold, før den talende fortsatte.
«Den Kunst, jeg lærte i Halvmaanens Land, at rette og
afskyde deres store Bøsser . . . den Kunst har lagt mig paa
Baaren ... Se, hvad De gjorde mod mig, det har ogsaa
Marsken gjort, og Deres Ord har den hele Tid lydt i mine
øren: se til, at du ikke dræber den, som har reddet dit Liv
. . . Gud selv har hjulpet mig ... 1 brændende Bønner har
jeg bedet, og han har bønhørt mig, intet af de Skud, jeg afskjød
paa Marsken, har truffet . . . Men paa Slottet tog de mig for
en Troldkarl og vilde brænde mig paa Baalet . . - jeg havde
blot ét Ønske, — at faa træffe Marsken og tigge om hans
Forladelse . . . Han er ikke kommen . . . men De, Ridder,
De, som har reddet mit Liv og min Sjæl, De er kommen! . . .
O Gud, jeg takker dig! Nu gaar jeg med lettet Hjerte den
Yei, som jeg ikke mere skal komme tilbage . . .1»
Ridderen gjorde nogle Spørgsmaal, og af Rodenbergs Svar
fik Erik fuldstændig rede paa Tildragelsen i Stockholm, da
Marsken frelste hans Liv, og hvorledes Nils Stensson vilde
benytte sig af den dygtige Skytters Kunst, selv om det skulde
ske ved en Løgn.
Idetsamme kom Nils Bosson. Han havde truffet Marsken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
