Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
f) 4 NILS BOSSON STURE.
deres rette Belysning; den var som et Lyn i Dagbrækningen.
Ungersvenden saa nu i fuldt Dagslys, hvad der før havde
skimtet frem i et mat Halvmørke.
Midt under Stormen i Nils Bossons Sjæl spirede
Kjærligheden op, ligesom Vaarens første Blomster aabner sine smaa
Kalke midt under Isløsningen.
Det varede ikke længe, før han saa sorte Britas Stue,
som han godt kjendte, eftersom dens Eierinde var en i Trakten
vidt bekjendt Størrelse, tegne sig med sin Gavel mod
Nathimlen, hvor den laa ved et lidet Skovholdt paa ßakkeholdet.
Men der saaes ingen. Han spilede op sine øine og strakte
sig frem over Hesten, men intet levende Væsen saaes ved
Stuen. Han standsede foran Stuedøren og raabte ind i Stuen,
og en høi, sortklædt Kvinde viste sig paa Dørtærskelen. Han
spurgte hende, om hun havde havt Besøg om Aftenen og
af hvem.
«Gud hjælpe mig, anne elendige», sagde hun, «her har
været flere besøgende denne Dag. end som godt har været,
og nu er de dragne til Havs med sit Bytte. Kanske kunde
De naa dem, men det vilde kun lidet gavne Dem. da De er
ene, mens de er over tyve.»
Og hvem førte de med sig, Kvinde ? spurgte Nils med en
Stemme, der var nærved at kvæles.
«Gud bedre, Ungersvend, det var fornemme Jomfruer.
Den ene var Marskens Frænde, Jomfru Brita, den anden var
en dansk Jomfru, som hed lliana . . . Det var en Guds
Ulykke, at deres Heste skulde staa dernede i Bakken, ellers
havde jeg saa sikkert reddet dem, som de nu er fortabte . . .
Den største Sværm drog bort med dem, og siden fulgte de
andre med unge Hr. Tord ...»
Kan De saa give mig Besked om, hvilken Vei de
tog . . .?»
Stien her ret frem fører lige ned til Perno, og paa den
Kant vil De finde dem . . . men jeg siger Dem, De rider til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
