Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KIKKAROKIWK
515
Deres egen Fordærvelse; én Mand, om han end er aldrig saa
god en Karl, kan ikke tage disse tyve.»
Nils var allerede forsvunden, førend den gamle Kvinde
havde udtalt Sætningen. Buskene trykkedes tilside og slog
sammen igjen bag ham, men fremad gik det ustanselig Bakke
op og ned uden Ro eller Rust.
Pludselig efter et Kvarters Ridt saa han nogle dunkle
Skygger glide frem over Sletten, men trægt som naar en
tung Sky hænger paa Himmelen ligesom efterladt af Vinden,
naar den løier af. øieblikkelig var han ved Skyggernes Side,
og Sværdet lynede i hans Haand, og den første, som blev
truffen af dets Eg, styrtede fra Hesteryggen.
Det var blot tre Mænd, som her red med Tord Karlsson
mellem sig. De stansede pludselig ved det heftige Angreb,
og den, som red paa Tords anden Side, vendte hurtig sin
Hest og bød Sværd mod Sværd og Od mod Od. Han drog
dog den Gang sit Sværd i en ulykkelig Stund. Klingen
splintredes, og han faldt ligesom Kammeraten til Jorden.
Den tredje greb nu Tøilerne til Tords Hest og førte den med
sig i flyvende Fart henover Marken. Nils hug atter Sporerne
i sin Ganger og søgte at naa igjen de bortilende. Men deres
Heste var, om ikke stærkere, saa dog mere udhvilte, og skjønt
Nils til en Begyndelse nok kunde følge dem, blev det ham
dog klart, at han ikke kunde komme dem saa nær, at han
fik give Røveren et Hug.
«Tord, Tord!* raabte han, "kast dig af Hesten!
Men Tord sad ubevægelig, og Nils saa Røveren med den
Haand, han havde fri, hæve Sværdet mod ham. Da spored
Nils sin Hest til en sidste Anstrængelse, der idetmindste med
nogle Hestelængder formindskede Afstanden. Havde han havt
en god Sten i Haanden, vilde han med den let havde kunne
naa Vitaliebroderen. Man hvad Stenen havde kunnet udrette,
det burde ogsaa Sværdet formaa, og efter at have taget et
sikkert Sigte hævede han sig i Stigbøilerne og kastede med
en kraftig Arm Sværdet efter Røveren.
Det gjorde en aflang Bue i Luften og naaede sit Maal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
