Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516
NILS BOSSON STl’RE.
Den Arm, der holdt Fangens Hest, slåp Tøilen, og begge
Ryttere standsede et øieblik, tilstrækkelig for Nils at naa hen
til dem. Det var uden Tvivl Vitaliebroderens Hensigt at byde
den uformodede Hævner Spidsen, men han forandrede lynsnart
sin Beslutning, da han saa denne, istedetfor at være værgeløs,
som han det første øieblik havde haabet, svingede en lang
bred Kniv i sin Haand. Han vendte sin Hest og forsvandt
lynsnart for de to Venners Synskreds.
* En Engel kunde ikke være mere velkommen end du i
denne Stund, Nils . . . tag blot af de fordømte Baand, her
har vi endnu igjen et forsvarligt Arbeide at udføre. Iliana og
Brita føres ombord i Vitalieskibet.
De Reb, hvormed Tords Fødder var bundne sammen
under Hesten, blev overskaarne paa kortere Tid, end han
behøvede for at ytre disse faa Ord, hvorpaa de Baand blev løste,
som holdt hans Arme fastsurrede paa Ryggen. Nils skyndte
sig med at tage op sit Sværd, gav Vennen sin Kniv, og saa
sprængte de alt, hvad Hestene formaaede at springe, mod
Kysten, hvis Nærhed Bølgernes Susen snart tilkjendegav.
Ikke et Ord ytredes under Ridtet. Begge var saa optagne af
den Fare, som truede dem, de endnu haabede at træffe paa
Stranden, og begge var tillige saa fuldt og fast bestemte paa
at vove sit Liv for deres Frelse, at de ikke behøvede at
ud-vexle Tanker derom.
Med voldsomt bankende Hjerte red de efter en Stunds
Forløb ned mod Stranden, forbi Perno Kirke. Maanen havde
gaaet op og kastede mellem de sønderrevne Skyer sit
Sølv-skjær over Bølgernes Toppe, tværtover kunde man øine
Stranden ved den vakre Runsala-0 med dens frodige, skjønt
endnu ikke løvsmykkede Lunde og Væxter. Men den Strand,
hvor de holdt, var øde saalangt deres øie kunde naa.
«En Baad, Nils, en Baad», raabte Tord, «vi maa have
en, om den saa skal koste Halvdelen af mit Fædrenegods!»
Nils red langs Stranden frem til det Sted, hvor
Perno-Sognemændene kunde antages at have sine Baade. Tord
fulgte ham, og det lykkedes dem at finde en Baad med til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
