Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 NILS BOSSON STl’RE.
«hvor det var saa tyst og mørkt som i en Grav, varede det
en Stund, inden Nonnen viste sig, og da hun endelig kom,
uden at jeg kan sige hvorledes eller hvorfra, for det var, som
om selve Luften i Værelset havde fortættet sig og blevet til
hende, jeg hørte ikke et Skridt, ikke en Lyd, men da jeg
tænkte, nu kommer hun, saa stod hun foran Marsken . . .
Og Marsken spurgte hende, ,om det var Guds Vilje, at han
skulde vige for Kong Kristofer og skille sig ved Riget’. Nonnen
svarede: ,Saa har jeg forstaaet Guds Vilje, at han vil have
Dem til Konge i Sveriges Rige, og derfor har han frelst Dem fra
alle Farer hidindtil!’ Men da sagde Marsken: ,Hvorledes
skal jeg forstaa det, nu vil de have Kristofer til Konge, og
ham bliver det ogsaa!’ Det varede en Stund, men saa svarede
hun og rystede paa Hovedet, saa at den mørke Dug slog
omkring hende og bedækkede fuldstændig hendes skrumpne
Ansigt: ,Hvis det ikke sker, som jeg nu har sagt, og som
Gud vil’, sagde hun, ,saa skal trende Plager ramme Riget,
Krig, Hungersnød og Pest. Saa skal Guds Vilje gaa sin Gang,
og De skal ikke destomindre være Konge!»
Svenden holdt op med at tale, og hans plirende Øie hvilte
tilfreds paa Høvedsmanden, hvis Træk udtrykte en livlig
Interesse i Fortællingen.
«Hvad sagde saa Marsken?» ytrede Høvedsmanden.»
Efter at Nonnen havde sagt de sidste Ord, talte hun en
Stund sagte med ham, saa at jeg ikke kunde opfange et Ord,
og saa forsvandt hun lige tyst og umærkeligt, som hun var
kommen. Marsken stod en Stund stille med Armene i Kors
over Brystet, hvorpaa han sagde: ,Lad det gaa med denne
Sag, som Gud vil, og som han indgiver Herrerne; jeg skal
ikke true dem dertil!’ Og saa gik han ud af Klostret og red
tilbage til det Sted, hvor han havde efterladt de andre Svende.
En lang Pause indtraadte nu, og Klas rodede om i Ilden,
saa den spragede og kastede tusinde mørkerøde ("mister op
fra Luerne. Derpaa sagde han:
«Det maa nu være, hvordan det vil med disse Syner og
Spaadomme, men det kan jeg forstaa, at du er Marsken hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
