Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGENS BUD. 225
given med Liv og Sjæl, Johannes, og slige Mænd behøver
han nu og fremdeles . . . !»
»Hm, neppe!» gjenmælte Graaskjæggen, Gud selv hjælper
ham, Klas Lang!»
"Gud selv . . . ?»
"Ja, Gud og St. Erik Konge, for det Arbeides Skyld,
som han har under Hænder, og som han skal udføre! Se,
jeg, og vel alle de, som engang tjente Engelbrekt og hørte
de vise Ord fra hans Læber, at Sværdet er smedet til
Hænge-laas for Bondens Lade, det maa nu hvile i Kongens eller
Bondens Haand . . . jeg kan ikke med den Snak, som
Ungdommen nu for Tiden fører paa Tungen, at Sværdet er en
Næringsvei blot, der ingen Betydning har, naar Fred er
raadende i Landet, og som derfor ikke har noget andet ønske
end Strid og Ufred . . . Se, det er min Mening, og derfor
siger jeg, at Gud og St. Erik hjælper Marsken og skal
beskytte ham og sætte Kronen paa ham engang, saa at Lov
og Ret maa komme til at raade i Sveriges Land. Det skal
De se, Klas Lang. Vor Herre gjør aldrig halvgjort Arbeide,
og naar han førte Marsken uskadt midt igjennem Stenregnen
fra Borgholms Slot, saa havde han visselig sin Hensigt dermed.»
Høvedsmanden nikkede til Tegn paa, at han havde hørt
den Fortælling før, men Svenden agtede ikke derpaa, han
bare fortsatte:
«Det var om Sommeren for tre Aar siden, da Marsken
kom fra Stockholm ned til Kalmar for at drage over [til øland
og Borgholm. Hans Magt var stor, og Skibene seilede tæt
indtil hverandre ret mod Borgholms Slot. Da vendte Hr. Magnus
alle Bøsser mod Skibene, og de gik af som Smaatrcld. Stenene
faldt saa tæt som enHagelskur, og vi mente, at vor sidste Stund var
kommen, især siden Marsken vedblev at seile fremover. Da kom
med ét en vidunderlig Sky og lagde sig som et Dække over
Sundet, saa at ikke en eneste Mastetop kunde sees fra Slottet.
Man fortsatte med at skyde mod den Kant, hvor man sidst
saa Skibene forsvinde, men Marsken lod dreie lidt til Høire,
saa at vi kom aldefes udenfor Skudholdet, og da vi havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
