Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGENS BUD. 235
saa vil vi sætte efter den lede Sørøver og redde Jomfruerne
eller ogsaa sætte Livet til.»
«Guds Død, Frænde», udbrød Karl, «neppe ser jeg dig
selv reddet, saa fortælles der mig en ny Ulykke! ... Ja, ja,
I skal tage et Skib hver af eder, og I maa selv udse eder,
hvem I vil blandt mine Svende ... Og maatte de
Værgeløses Beskytter fylde eders Seil med god Vind . . . Jeg
drager selv til Kongen i Stockholm, og jeg venter at se eder der
efter fuldbragt Hværv.»
De to Ungersvende skyndte sig ud for ikke at spilde et
Øieblik, og da Marskens Skibe allerede laa taklede, og de
havde faaet Lov til at vælge de mest hurtigseilende, varede
det ikke længe, før deres Valg var gjort, og nu stod der blot
igjen at udse sine Ledsagere, et Arbeide, hvis Vanskelighed
mere bestod i at udskille end at finde, hvad de trængte.
Hundrede saa vist som én, alle lige gode i Styrke,
Udholdenhed og uforfærdet Mod, tilbød sig at følge. Tord blev først
færdig og indfandt sig hos sin Frænde for at tage Afsked.
Den grønne Ridder var da inde hos Marsken, og et Glimt
af Uvilje fløi over Tords Ansigt ved Synet af ham. Thi
skjønt han aldrig deltog i den Skjæmt med Ridderen, som de
øvrige Ungersvende mer eller mindre ved alle Leiligheder
tillod sig, saa kunde hans stolte Sind dog aldrig taale, at en
Mand nedlod sig til paa en saadan Maade som den grønne
at være hver Mands Nar. Og nu stod han der med sit evige
Smil og sit børsteformede Haar og Arrene, der gjorde hans
Ansigt saa hæsligt, paa samme Tid som de mindede om, at
der havde været en Tid, da han ikke havde ladet sit
Menneskeværd saaledes leges bort.
«Hvad tykkes Dem?» spurgte Marsken Ridderen, netop
som Tord traadte ind. «Mener De, at disse unge kan klare
en slig Jagt?»
Marsken havde uden Tvivl fortalt ham, hvad der var paa
Færde, og Ridderens noget forbausede Opsyn, som det evige
Smil ved Tords Indtræden neppe formaaede at skjule, viste,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
