Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
534 •
NILS BOSSON STl’RE.
at han ikke kjendte til Sagen. Men Marskens Spørgsmaal til
denne Mand gjorde Ungersvenden fortrydelig.
«Ligesaa gjerne kunde De, Frænde», sagde han, «spørge
den legende Katunge, om Unghesten vover et Sprang over
Voldgrøften 1»
Marsken kastede et hurtigt, halvt bebreidende Blik paa
sin unge Frænde. Ridderens Øie lynede, og under
Arrenes Netværk paa hans Kind saaes purpurrøde Flammer at
blusse op og forsvinde. Men Smilet veg ikke bort fra hans
Læber.
«Mange Venner har den unge Løve », sagde han og lo, «dog
reddedes den af en liden Rotte!»
«Jeg er færdig til at heise Seil», afbrød Tord, uden at
ofre Ridderens Indfald nogen Opmærksomhed, «har De nogen
yderligere Befaling at give mig, Frænde?»
«Reis med Gud, Tord ... og maatte Lykken følge dig
paa din Færd . . . jeg har intet Opdrag at give dig, førend
vi atter træffes i Stockholm!»
Marsken trykkede sin unge Frændes Haand, og dermed
skyndte denne sig ud. Idetsamme traadte Nils Bosson ind.
Ogsaa han kom for at tage Afsked.
«Dem behøver jeg ikke at ønske Lykke, Nils,» sagde
Marsken til ham, «De er nu engang for alle Lykkens
udkaa-rede Skjødebarn og har saa meget af dens Gaver, at jeg
mener, De godt kunde dele lidt med andre.»
«Det vil vise sig, naar vi atter træffes, om jeg har havt
Lykken med mig ombord eller ikke-, gjenmælte Nils.
Den leende Ridder stod ved Døren med Haanden paa
Laasen, men med Hovedet vendt til Siden, som om han enten
havde lyttet til de Ord, som taltes, eller ogsaa staaet i Begreb
med at gaa ud. Hans Taalmodighed varede dog ikke længe;
thi han forsvandt gjennem Døren, netop som Marsken takkede
Nils for hans raske Handling den foregaaende Nat.
«Meget har jeg at takke Dem for, Nils», sagde Marsken
med Bevægelse, idet han greb Ungersvendens Haand, «ja
ogsaa delvis for den Lykke, jeg nyder, og alligevel, Nils . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
