Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
538
NILS BOSSON STl’RE.
Svenden havde stukket de to Snipper af Klædeshuen, der hang
ned over Brystet, tvært over Ansigtet og fæstet dem bag Ørene,
saa at knapt mere end øinene viste sig af dette, og de blikkede
saa roligt og skraasikkert omkring sig under de buskede Øienbryn.
Nils brændte af Utaalmodighed efter at faa Sagen afgjort,
men paa den anden Side vilde han ikke ved en Uforsigtighed
berøve sig Haabet om at kunne gaa iland med sit
Foretagende, og derfor sagde han tvivlraadig til Svenden:
"Mange Aar er dog hengaaet siden den Tid, Svend . . .
du kan have glemt ..."
»Nei!» afbrød Svenden ham ivrigt, «jeg har mange Gange
og i haardere Veir end dette, skjønt det nok turde friske op
til Natten, seilet her, . . . jeg har intet glemt, unge Herre,
hverken Seilleden eller det, som hændte, da jeg seilede her
sidst . .
«Mærkelig maa da den Færd have været!»
Svenden gik tæt hen til Nils og hvisked i hans øre:
«Den Nat mistede Deres Morfader Guldhalsbaandet den
første Gang!»
Nils rykkede til og saa skarpt paa Svenden, men denne
stod ubevægelig foran ham, og de store Øine saa saa trofast og
alvorligt paa ham, at hans Tvivlraadighed forsvandt.
«Nu vel», sagde han efter et øiebliks Overveielse, «saa
tag Roret, Svend, og maa din Arm føre det ligesaa sikkert nu
som i min Morfaders Dage!»
Svenden nikkede og gik ganske rolig agterud til
Styrmanden, som var kommen ombord i Åbo, og dér, som en
erfaren Skipper, var bleven antagen til Styrmand. Det næste
øieblik skjød Fartøiets Boug tæt forbi Klippen ind i Sundet,
og det fraadede og skummede foran dem, og en Stormvind
kom susende med et forfærdeligt Brag og kastede Fartøiet som
en Spaan henover Bølgerne.
Men den høie Svend stod rolig og tryg ved Roret, og
Fartøiet syntes ligesom et levende Væsen at føie sig efter hans
Vilje. Saasnart som man var kommen ind i Sundet, befandt man
sig strax i et roligere Farvand, skjønt enhver ombord, opskræmt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
