Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JAGTEN’ EFTER TRANEN ryjQ
af den vedtagne Ordning og Åboskipperens Fortælling, der
under sin Vandring rundt Skibet voxte fra Mand til
Mand, med en vis Forstemthed stirrede ind i den smale Rende,
paa hvis Sider man her og der saa Bølgerne bryde over et
farligt Undervandsskjær, medens længere borte det hvide Skum
tilkjendegav den endnu farligere Grund, som havde skræmt
Skipperen tilbage. Mørket faldt mere og mere paa, men endnu
kunde man skjelne de fraadende Bølgers hvide Toppe, og den
opjagede Fantasi, der forstørrer alting, var strax færdig til her
at se de hvide Gjengangere af forulykkede Sjøfarende, der
tumlede om i vild Dans, idet de havde til Hensigt at vinde
nye Staldbrødre for sin dødlige Leg.
En almindelig Rædsel greb alle disse Mænd, af hvem ikke
en eneste hidtil havde vist, hvad Frygt vilde sige. Men her blev
deres Mod prøvet paa en aldeles uventet Maade, og det er
ofte saa, at man overvældes af den ringere Fare, som man
ikke rigtig forstaar sig paa, medens man med hævet Pande
byder Spidsen en langt større Fare, som man er en gammel
Bekjendt af. Tilslut blev de grebne af en Følelse, der
grænd-sede til Fortvivlelse. De vilde nok kjæmpe til sidste Blodsdraabe
for Hr. Nils, men at føres til Afgrunden som en Flok usalige
Dyr, — nei derimod reiste sig deres hele Sjæl.
Saa svandt det sidste Glimt af Dagens Lys. Det var
mørkt rundtomkring, og man hørte, hvorledes Vinden pressede
sig frem mellem Klippevæggene, og hvorledes det sukkede og
hylede i Fartøiets Takkel og Taug. Da begyndte en Hvisken
at gaa fra Mand til Mand, den blev stærkere, alt høiere, den
lød snart som en Løves Brølen, førend den slider de
fængslende Baand og reiser sig i utæmmet Kraft og Vrede.
Tilslut nærmede en af dem sig den Svend, der stod
agterud ved Roret med Nils Bosson ved sin Side. Denne stod
med Armen støttet mod Rælingen og havde ikke øre for noget
andet end Bølgernes Torden og den eiendommelige Lyd af
Fartøiet, naar det strøg henover deres Rygge, hoppende op og
ned, som om det vilde gjøre Ret for sit Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
