Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
f) 40
NILS BOSSON STURE.
<Hr. Nils», sagde Svenden, som nærmede sig, og
Stemmen tilkjendegav, hvor voldsom hans indre Bevægelse var,
«Hr. Nils, véd De, hvem der staar ved Roret, véd De, at det
er den gale Ridders Svend?»
Nils saa op, og hans Blik faldt paa den talende og paa
den mørke Masse af de Svende, som stod bag ham. Men ved
Siden af den talende viste sig fremfor de andre den let
kjen-delige Skipper fra Åbo.
«Herre», gjentog Svenden, her kan ikke engang et Trold
færdes i denne Nat ... vi følger Dem som én Mand, det
véd De godt, men her vil man føre baade Dem og os i
Fordærvelse, uden at vi kan røre en Finger til Forsvar . . . Men
dertil vil vi ikke lade os bruge ... De skal derfor lade fælde
Anker, Hr. Nils, det er vor fælles Villie, og det tjener til
Deres Bedste».
Det var en Prøvelsens Stund for Nils, som han ikke
havde drømt om, og da det blev ham rigtig klart, hvorom
Spørgsmaalet var, grebes han øieblikkelig af den heftigste
Vrede. Det var ikke blot Djærvheden hos Svenden, det var
tillige, og det i endnu høiere Grad, den overlegne og
formynderagtige Tone, der ståk frem af det hele, som vakte en
Forbitrelse, som han knapt kunne blive Herre over.
Men Svenden ved Roret syntes at staa lige rolig som før.
Stormen indenbords syntes han knapt nok at mærke. Dog
lynede hans øine, naar de indimellem faldt paa Nils, og for
dem, der havde været istand til at overskue det hele og
iagttage ham, vilde det have staaet klart, at han fulgte med
Opmærksomhed, hvad der tildrog sig, mens han med sikker
Haand holdt Roret. Maaske var det ogsaa for at gjøre
Prøvelsen for Nils større, at han sagde:
«For sandt, her findes ingen Ankergrund ... vi maa
frem, eller dø! Men værer frimodige, gode Mænd, ser I ikke,
at Maanen er oppe og skal lyse os paa vor Vei, blot vi
kommer forbi Odden derhenne?»
De udtalte Ord var ligesom et Hug, der med ét afskar
alle Besindighedens Baand. Hele den mørke Skare trængte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
