Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
542
NILS BOSSON STl’RE.
Bosson foran Svendehoben med det dragne Sværd, som han
holdt foran sig.
••’Aldrig har mit Sværd drukket Venneblod», udraabte han,
«men ved den levende Gud, den, som tager et Skridt frem,
skal ligge død for mine Fødder».
Ligesom en Flok sultne Ulve stanses i sit Anløb af en
pludselig Ildslue, saaledes standsedes Svendehoben og ligesom
hvilte paa den fremstrakte Fod, færdige til at tage Skridtet
fuldt ud, ligesaa snart frem som tilbage. Ungersvendens
Til-raab var ligesom blot en enslig Gnist. Den ringeste
Tvivl-raadighed, et Øiebliks Haandfaldenhed, og det havde været
det samme som en Draabe Blod for Ulven. Men de afsindige
kunde neppe samle sig efter det første Indtryk, som Nils
Bossons Optræden fremkaldte, førend det ene Indtryk fulgte
paa det andet, alt i samme Retning.
o-Har den lede Fiende angrebet eders Fornuft», raabte han,
eller er I ikke samme Mænd, som jeg valgte ud blandt
Marskens Svende, og som jeg holdt for at være modige Mænd
med Hjerte i Brystet? Har 1 da glemt alle de Gange, vi med
freidigt Mod har gaaet Døden imøde, og har I glemt den Ed,
som I svor mig nu, da vi drog ud paa denne Færd? Velan,
Svende, jeg har ikke glemt min Ed, jeg skal vinde Seir paa denne
Færd eller i modsat Fald sætte Livet til . . . og er det saa, at
dette øieblik er kommet, er det saa, at mit Liv skal spilles for eders
Sværd, eder, som jeg holdt for de ypperste Mænd blandt alle
de hundreder, som Marsken raader over, — velan, prøv paa,
jeg vil lade det staa til!»
Mens han endnu talte, gik Fartøiet forbi Odden, og et
Skjær af det klareste Maaneskin kastedes over Nils, der stod
med Ansigtet vendt mod Lyset. Og havde allerede hans Ord
truffet Mændenes Hjerter, saa blev de nu fuldstændig
overvundne af hans Aasyn. Det heftige, det trodsige var veget
og forsvundet, og han stod dér saa lys og blid, mens Vinden
kastede hans rige Lokker til Siden, og løftede hans hvide
Fjæderbusk, saa at Mændene ligesom glemte sig selv i
Betragtningen af ham. De dragne Sværd sank ned mod Dækkets
Planker, og de forrest Staaende slog ned sine øine, ude af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
