Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JAGTEN’ EFTER TRANEN
ryjQ
Stand til at udholde den Kraft, som flammede fra
Ungersvendens Ansigt.
Da greb Nils Odden af sit Sværd og rakte Hjaltet frem
mod den nærmest staaende.
«Se her!» tag mit Sværd, jeg overgiver Dem mit Liv, . . .
lad den træde frem, som har Mod dertil, og gjennembore mit
Hjerte, jeg skal vente!»
Men den Svend, som berørtes af det fremrakte Sværd,
ståk sit eget i Skeden, saa det klang gjennem Luften.
"Nei, nei!» sagde han og strakte begge sine Hænder mod
Nils, tusinde Gange vil jeg give mit Liv for Dem, Hr. Nils . . .
og jeg slaar paa Stedet ned hver eneste en, som vover at
løfte en Finger mod Dem . . . sig Svende , raabte han til
Kameraterne, idet han vendte sig om, «findes her nogen, som
er af en anden Mening end jeg, saa træde han frem!»
Et øiebliks Taushed fulgte, men ingen traadte frem. Alle
var grebne af Stundens høitidelige Indtryk, og en Høitid er
det uden Tvivl, naar Aanden vinder en Seier over Legemet,
Sandheden over Løgnen. Det var her det frie, djærve, aabne,
tillidsfulde i Ungersvendens Tale og hele Opførsel, som drev
tilbage og kuede den vilde Skræk, der fremkaldtes af en falsk
Forestilling om den truende Fare og af et vildledet Begjær
efter at redde netop ham, som de alle elskede og derfor nu
truede. Men som om Stormen i deres Sjæl havde krævet et
Offer, vendte den ene af dem sig mod Åboskipperen, der
forgjæves havde søgt at trække sig undaf.
»Det skal du have for dit elendige Fisleri , raabte han
og gav Manden et Slag over Nakken, saa han tumlede flere
Skridt henover Dækket. Og flere Arme hævedes for at
fortsætte, hvad den første havde begyndt.
De vilde herved ligesom retfærdiggjøre sig for den unge
Høvedsmand, paa samme Tid som det var en Afstraffelse for
den Tale, der havde lokket Mændene til at glemme sin Pligt.
Men Nils lod ikke denne nye Storm .a Tid til at udbryde.
«Lad Manden være», sagde han, «den haardeste Straf
for ham er at se, hvorledes tapre Mænd kan møde Døden!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
