Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 NILS BOSSOK STURE.
«Nu vel, Brodde, og da . . . ?»
«Da blev jeg raabt an af Skipperen paa den Skude, som
I saa seile ind i Sundet tæt foran os. Jeg agtede ikke paa
hans Raab, men seilede forbi ham, men da raabte han paa
vor Høvedsmand, Jøsse Bosson, og befalede os at lægge til. Mit
Svar, at vi havde Fienden lige efter os, agtede han ikke paa,
jeg maatte lægge til ...»
«Jøsse Bosson?» spurgte Nils, «er han Høvedsmand paa
Tranen ?»
«Ja vist er han saa», svarede Brodde, «men nu ligger
han for Anker hos Præsten i Reso, hvor vi troede, han fik
sin Bane, samme Nat som vi tog de to Jomfruer. Han havde
dog ikke faaet værre Hug, end at han endnu lever, og har
givet den Ridder, som var ombord, Fuldmagt til at tage de
Fanger, som vi førte paa Tranen.»
«Guds Død, Brodde . . . hvad var den Ridders Navn?»
«Jost von Bardenvleth! . . .»
Nils blegnede ved dette Navn. Nu var da de arme
Fangers Skjæbne afgjort, hvis ikke et Under skede, og man
endnu i rette Tid kunde naa det Fartøi, som havde dem og
deres usle, hjerteløse Forfølger ombord. Tildragelsen i Stuen
ved Altuna Kirke stod nu for Nils i hele sin forfærdelige Sandhed,
og han blev greben af saa heftig og overvældende Smerte, som om
han selv havde været bunden til Dødstræet og langsomt var
bleven stegt over Kulilden. Det var, som om Flammerne havde
hvirvlet sig om hans Hoved og villet kvæle ham.
Selv Brodde for forskrækket tilbage ved Synet af den
fortærdelige Virkning, som den blotte Udtale af Ridderens
Navn havde paa Nils, og han skyndte sig derfor med at tilføie:
«Vær ved godt Mod, Hr. Nils ... vi skal med dette
Fartøi tage Ridderens Skude, saa sikkert som at jeg vil gaa
i Døden med dem ...»
«Og hvorledes?» spurgte Nils mere med Blikket end med
Ord, thi hans Stemme var saa dump og kort, som om Hjorten
havde sunket under hans Fødder, og han allerede havde
opgivet alt Haab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
