Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HØVDINGEN PAA TRANEN. 267
«Ridderen lagde sig for Anker i Sundet®, vedblev Brodde
<-og om jeg ikke tager feil, agter han at trække sig tilbage østover
igjen. Men saa lidet synes han at haste med den Færd, at
jeg mener, han vil afvente en anden Vind, inden han letter
Anker . . . Saaledes behøves der blot en liden Smule Kløgt,
og vi skal tage ham og hans Fanger ligesaa hurtigt som
Fiske-maagen griber sit Bytte.«
«Heis Seilene, let Ankeret», raabte Nils, «vi har ikke et
Øieblik at spilde . . . Selv den Luft, som Jost von Bardenvleth
indaander, er pestagtig!»
"Vil De redde Jomfruerne, Hr. Nils», sagde nu Brodde med
en Tone fuld af Alvor og Troskab, «vil De ikke selv styrte
Dem i en endnu langvarigere Elendighed, eller kanske udsætte
Dem for en hastig Død paa Havets Bund, saa lad mig raade
. . . jeg kjender Ridder Jost ... det er ikke den første Gang,
han har staaet i Forbindelse med Jøsse Bosson ... og jeg
siger Dem, at hvis vi forhaster os, vil han sætte Ild paa
Fartøiet eller bore det isænk midt for vore øine ...»
Det var med stor Vanskelighed, Nils kunde faa saa megen
Magt over sig, at han formaaede at lytte til, hvad Brodde
havde at sige.
«Lad en Del af Deres Svende lægge sig med Tranen
her ved denne Odde», sagde denne, «og lad os krydse med
Hjorten op til det nordlige Indløb til Sundet . . . Saa kan
Deres Fiende idetmindste ikke undkomme, og siden ...»
«Og siden ...» paaskyndte Nils, da Brodde ligesom med
Flid afbrød sin Tale.
«Siden behøves neppe mere end nogle Svende til at tage
Ridderen og redde Jomfruerne . . . Har De Lyst, saa skal jeg
ene med Dem vove denne Færd . . . Den har vistnok sine
Farer, men Ridderen har ikke Hjerte i Barmen for andet end
Usselhed, og naar han finder, at det bliver Alvor af Sagen, saa
er han den første til at brase bak og lægge sig undaf i Læ.»
Nils betænkte sig en Stund. For ham var ethvert øiebliks
Opsættelse det samme som at lade ham lide alle Pinebænkens
Kvaler. Han forestillede sig saa levende den Fare, som truede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
