Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5.y>
NILS BOSSON STURE.
hos sig selv overvei ede, hvad der var bedst at gjøre under
saadanne Omstændigheder.
«Kongen vil skræmme Dem», sagde tilsidst Hr. Karl
Tords-son, «og han frygter Dem endnu ... i andet Fald synes det
mig, at han neppe vilde have ladet Dem forlade Slottet. Min
Tro er, at han vil benytte sig af sit Overtag for at berøve
Dem en større eller mindre Del af Deres Forlenninger . . .
Antagelig gjælder det Resten af Finland. Jeg mener, at han
ikke vil have Dem hér ligesom en Kile mellem Viborg og
Vestkysten ...»
«Viborg?» spurgte Hr. Gustaf, der havde siddet taus.
«Min Frænde mener, at Tiden nu snart er inde, da jeg
skal faa det i Hænde af Hr. Krister Nilsson, men han turde
ikke kjende til den Tale, som gaar derom, at min gamle Fiende
neppe med det gode vil give Viborg fra sig», sagde Marsken.
«Det er ogsaa min Mening om Sagen», tog Hr. Gustaf,
til Orde, «og hvis jeg kjender baade Hr. Krister og Kongen
ret, saa ligger der mange Kroge mellem her og Viborg. De
vil aldrig, saa længe Hr. Krister findes i Livet, ride over
Viborgs Vindebro.»
Den gamle Lagmand saa forbauset paa Ridder Gustaf,
der talte med megen Iver.
«Nu vel«, sagde den første, «saa faar da Finland gaa,
Brodersøn, det bliver i alle Fald det høieste, Kongen kan kræve,
og De har endda med Svartsjø her i Mælaren og Borgholm med
Øland saa meget igien, at De er den rigeste Mand i Landet.»
«End Lov og Ret, alle de Løfter, som er blevne givet mig,
Kongens hellige Eder . . . !»
«De gaar som Skyer for Vinden, Brodersøn, og lader De
det ikke blive derved, saa voxer Vinden til Storm og tager
med sig langt mere, end De nu kan tænke Dem.»
• Jeg mener», faldt Gustaf Anundsson ind, «at Vinden
allerede er voxet til Storm, og Gud bedre det er allerede gaaet
saa langt, at det gjælder at staa eller falde, saasandt Æren
endnu har et Ord med i Laget.»
Det lynede i Marskens øie, men Lagmanden, Hr? Karl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
