Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TO MÆND OVERBORI».
587
Tordsson, der var en mere fredsommelig Mand, sad og saa
ned paa Gulvet. Ridder Gustaf fortsatte med tiltagende Hede:
«Kong Kristofer vil fordre alt af Dem; ikke blot hele
Finland, men alt, hvad De har faaet i Forlening, skal De nu
tvinges til at give fra Dem, og siden staar De dér som et Træ
med afskallet Bark. Deres Grene vil ikke længere forblive
grønne. Og faar det Tid til at sprede sig blandt Folket, hvad
De denne Morgen er bleven anklaget for, saa har De faaet en
Lænke, som De ikke i Deres Levetid vil kunne afvriste Dem.
Nei, Frænde Karl, et andet Raad vil jeg give Dem . . . !»
Baade Marsken og hans Farbroder saa med den mest
spændende Forventning paa den hede Ridder, der havde reist
sig fra Bænken og med den venstre Haand omfattet
Sværd-hjaltet, mens han med den høire pegede foran sig. Som han
dog syntes at betænke sig paa det Raad, han agtede at give,
spurgte begge hans Tilhørere:
’Lad os høre Deres Raad, hvad er saa at gjøre?»
«•De skal sende Deres Feidebrev til Kongen», gjenmælte
Gustaf Anundsson.
«Feidebrev», gjentog Karl og sprang op, ligesom under
Indflydelse af en Besværgelse.
«Ja,, fortsatte Ridderen, <De skal nu, nu strax gjennem
Borgermesteren, som er Dem hengiven med Liv og Sjæl,
lade sammenkalde Byens Raad, fremstille Deres Ærinde og
umiddelbart derpaa lade Slottet omringe . . . Saa skal De
lade Budstikken gaa, jeg sværger ved de tre Sjøblade i mit Skjoldi
at De inden en Uge vil have saa meget Folk, som De
behøver for at minde den glade Konge om hans Pligter, hans
Løfter, hans Ed».
Marsken hensank i Tanker, og saavel Gustaf Anundsson
som Lagmanden fæstede sit Blik paa ham, den første med en
kraftigt udtalt Overbevisnings hele Inderlighed, den sidste med
Forskerens Ro, som om han vilde se, hvad Virkning de
tændende Ord vilde have paa hans mægtige Brodersøn.
«Men Timerne er kostbare, Frænde», begyndte Hr.
Gustaf, da Marsken nølede. «Nu har De Deres Redning i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
