Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TO MAND OVEEBORD. ^g^
fuldstændig Tilintetgjørelse eller idetmindste ganske liden
Udsigt til en mulig Redning, kastede han sig med sin Aands
hele Spændstighed over den eneste Mulighed, som nu stod
ham aaben: at appellerede til Seierherrens Ridderlighed, en
Streng, der hos Nils Bosson vibrerede ved den mindste
Berørelse.
«Jeg vidste ikke», sagde han, at det stemte med svenske
Mænds Dyd at lure sig paa sin Fiende ... og allermindst
troede jeg det om Dem, Hr. Nils ...»
«Men til Ridderens Forbauselse svarede Nils:
«De kan have Ret, hvis de havde noget Begreb om
Hæder og Ridderære ...»
»Idetmindste saa meget, at jeg ikke dømmer uhørt Mand
eller blot efter Skinnet ...»
Men De lader andre dømme efter Skinnet, og det er
langt værre . . . Tænk paa Stuen ved Altuna Kirke, tænk
paa vort Møde paa Ræfvelsta for Hr. Krister Nilsson . . .
Det var jo handlet og talt, som en Ridder bør handle ?»
Jost von Bardenvleth bed sig i Læben og blegnede, men
han fik ikke Tid til at svare, før lette Skridt hørtes i Trappen,
der førte op til Dækket, og der viste sig tvende lyse Skikkelser,
der dukkede op ligesom over Havfladen og saa sig forskrækket
omkring.
Da de saa fik øie paa Nils Bosson, styrtede den ene
frem med udstrakte Arme og kastede sig ind til hans Bryst.
Nils glemte alt ved Synet af den skjønne Jomfru.
Far-tøiet, Ridderen, alt styrtede sammen og faldt ned under hans
Fødder ligesom en ond Drøm, hvis Billeder forsvinder, naar
Øiet aabner sig mod Dagens Lys. Bag ham og under ham
var Mørke, Storm og Strid, foran ham var blændende Lys,
en uudsigelig Fred og Lykke, som neppe Drømmen kan
udmale herligere.
Men Henrykkelsens øieblik var kort. Det varme Hjerte
hos Jomfru Brita, der saa sig reddet netop af ham, om hvem
hun havde drømt alt det skjønneste og herligste, hvormed
hun vilde smykke en Mand, talte for høit, bød med en Magt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
