Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TO MAND OVERBOED.
603
kunde næsten blive kjed af at se disse tykke og tunge
Hanseskibe, som gik der saa ligegyldige og kolde henad Seilleden,
naar Hjertet brændte i Brystet af Længsel efter engang at
faa se Falkens smækre Former dukke op af Bølgerne.
Men Dagen gik, og den følgende Dag kom, og det saa
ud, som om man skulde faa tage Afsked med Haabet om at
træffe Tord. Mere end Brita syntes dog Iliana at gribes af
det feilslagne Haab. Hun sad taus og saa udover Havet og,
naar hun af og til talte, saa var det om den vakre Østgøtabugt,
hvorhen Hjorten styrede sin Kurs, og hvor Stegeborg laa og
Karlsholmen, hvor de glade Tilstelninger under Slottets
Beleiring levede i hendes Erindring.
Pludselig ud paa Eftermiddagen, da Nils og de to
Jomfruer atter sad i Bagstavnen og aldeles havde opgivet Haabet
om at træffe Tord og ventede snart at faa se Hjorten bøie af
ind mod Slætbakken, kom en graaskjægget Svend frem under
Storseilet og nærmede sig Nils.
«Har jeg ikke taget aldeles feil», sagde han, «saa mener
jeg, at vi har Falken her noget til Siden for os mod Syd».
Nils og de to Jomfruer for op for at se og betragte den
opgivne Seiler.
«Et Kjøbmandsfartøi er det ikke, saa meget er sikkert»,
sagde Hollinger om en Stund.
»Men det kunde være . . .?» udbrød Jomfru Iliana og
greb Nis i Armen.
«Det kunde være», vedblev Hollinger roligt, som om det
havde været den ubetydeligste Sag af Verden, «det kunde
være en Vitaliebroder!»
Iliana blegnede, men Brita trykkede sig tæt ind til Nils.
«Er det en Vitaliebroder ?» spurgte hun saa troværdigt og
saa op paa ham, idet hun bestræbte sig for at se saa modig
ud, som det var hende muligt, idet Taarerne dirrede mellem
de lange Øienhaar.
«I alle Tilfælde er det bedst», svarede Nils, «om I,
høi-velbaarne Jomfruer, vilde forlade Dækket».
Det var et forfærdeligt spændende Øieblik. Aldrig havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
