Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
604
NILS BOSSON STURE.
Nils Bosson hidtil blegnet for en Fare, men nu grebes han af
en Bæven, som han ikke kunde forklare sig. Men det var
blot et øieblik, saa skiftede det om, og han følte sit Mod
vende tilbage og sin Styrke fordobles. Ja, det var intet mindre,
end at han længtede efter at faa stride for sin Hjertenskjær.
Da hørtes atter Hollingers Stemme.
«Nei, det er ingen Vitaliebroder . . . jeg ser det paa
Strækningen . . . Den ligner paa et Haar Hjorten».
«Tord, Tord», raabte Brita, «Guds Moder være lovet, da
maa det være du!»
Ogsaa Jomfru Iliana foldede Hænderne og et Par klare
Taarer perlede nedover hendes fine Kinder.
Det var virkelig Tord Karlsson, og inden Kvelden kom,
var han ombord i Hjorten. Han medbragte Underretning fra
Lagmanden, sin Fader, at han var dragen til Stockholm for
at møde sin Brodersøn, Marsken. En Tjenersvend, der i
Lagmandens Ærinde havde fulgt med et lübsk Fartøi, der havde
mødt Falken, netop som den om Formiddagen dreiede om for
at styre mod Sydøst, havde gjenkjcndt Tord og medførte
Hilsener fra Hjemmet. Paa Grund af disse Tidender
besluttedes det, at begge Fartøierne skulde seile bene Veien til
Stockholm, og denne Beslutning iværksattes strax.
Hr. Tord forblev ombord paa Hjorten, hvor Glæden nu
stod høit i Sky, Alvor og skjæmt skiftede uafladelig. Tord
fortalte, hvorledes han havde havt det paa sin Færd, dér han
havde krydset frem og tilbage uden anden Afvexling end
Mødet med en og anden Seiler, som drog fra eller til
Stockholm, en Ensformighed, der næsten blev uudholdelig, da han
tilslut ikke kunde undgaa at tro, at Nils havde været den
lykkelige, der traf Tranen og reddede Jomfruerne.
«■Saa var dog dine Tanker hos os, Tord!» ytrede Jomfru
Brita og lo saa godt mod Broderen.
Denne havde sit Blik fæstet paa Jomfru Iliana, der igjen
sad med nedslagne Øine og legede med sin Handske,
tilsyneladende aldeles ligegyldig for Ungersvendens Lidelser, skjønt
enhver kunde høre, at disse først og fremst var fremkaldte af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
