Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TO MAND OVERBORD. ßQ:-
Uroen for en viss Person blandt dem. Fra Iliana flyttede Tord
sine øine paa Nils, greb med Varme hans Haand og sagde:
«Du har været lykkeligere end jeg, Nils, nu som altid . . .!
Blot ét har jeg at klage over . . . det, at Hr. Jost von
Bar-denvlet er undkommet. Der tvivler jeg paa, at du havde dine
Tanker andetsteds en der, hvor de burde have været».
Jomfru Brita tog nu til Orde og fortalte meget
omstændelig, hvorledes alt havde gaaet til, og at ikke engang en
Helgen kunde have handlet anderledes. Og Broderen lo til det
varme Forsvar, og Søsteren rødmede, da hun mærkede, at hun
atter igjen havde ladet sig lede forlangt med Hensyn til Nils.
Samtalen dreiede sig siden om Jomfruernes Ophold
ombord paa Tranen, hvilket de beskrev, saavelsom sin
Fortvivlelse, da de blev grebne hos Spaakvinden og førte til
Fribyt-terfartøiet og fik se Tord og Nils forsent komme dem til
Hjælp. Efterat Tranen vel havde lagt fra Land og spændt
sine Seil, og den første Forskrækkelse var over, havde de dog
fundet sin Stilling langt taaleligere, end de fra først af havde
kunnet forestille sig, og fremforalt overøste de med Ros den
unge Høvedsmand, den «Vilde Falk», som han kaldtes. Han
var saa høvisk, saa opmærksom og saa velmenende, at de
tydelig fandt, at om han havde kunnet, vilde han strax have
landsat dem i den nærmeste Havn. Den Vilde Falk stod
formelig indhyllet i Roser, og mest ivrig var Brita i at bedække
ham med Blomster; ganske vist af forklarlige Grunde, da hun
vidste, hvor meget han laa Nils paa Hjerte. Men ogsaa
Jomfru Iliana ødslede saa megen Ros paa ham, at Hr. Tord
begyndte at synes, at det var noget overdrevet og formørkedes
øiensynlig lidt derved.
«Ja, han bragte mig næsten til at tænke paa den
Kjæreste, som den gamle Kvinde spaaede mig, kort før Ulykken
hændte!» sluttede Jomfruen sit Lovprisnings Digt og rødmede.
«Sa—aa», lo Hr. Tord bittert, «den Spaadom gik snart
i Opfyldelse!»
«Jeg mener dine øren har taget Skade af Stormen,
Broder Tord», faldt Jomfru Brita ind med en-klingende Latter, «hører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
