Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
614
NILS BOSSON STURE.
saa kongelig stolt og dreiede Hovedet og saa sig omkring
med de kloge og skarpe øine.
«Hvad siger De nu, Hr. Nils!" udraabte Brita straalende
af Henrykkelse, "findes der vel nogen velbaaren Jomfru, som
har en slig Falk?"
"Nei, jeg tilstaar det», svarede Nils, og et Glimt af
Misundelse viste sig i hans øie, da han saa alle de Kjærtegn,
hvormed den stolte Falk overøstes, «dog forundrer det mig
ikke, om ...» han havde tænkt at sige en Artighed, men
blev afbrudt af Falken, der havde mærket nogle Lænker af
en Guldkjæde stikke frem under sin Herskerindes Zobelbræm
og trak med sit Næb Kjæden frem. Brita udstødte et Skrig,
og Nils greb Fuglen om Hovedet, saa at den slåp Kjæden,
men istedet hug Ungersvenden i Haanden.
"Falken graa, Falken graa!» udbrød derved Jomfru Brita
og truede Fuglen med sin Finger, «har du da ikke lagt af
din Uskik. Den har, ligesiden jeg fik den», tilføiede hun,
henvendt til Nils, «havt en særlig Lyst paa alt, som glinser
for øiet . . . Skam faa dig, Falken graa, men hellige Guds
Moder, De bløder, Hr. Nils.»
Nils lo og forsikrede, at det var intet at tale om, men
lod sig dog gjerne ombindes af den yndige Pige, som dertil
anvendte sit Haandklæde. Tord havde imens samtalt med
Jomfru Iliana, og hvordan det end var, saa optoges de saa
helt af Samtalen, at det var først efter at have udtalt sin
Beundring for Falkens gode Hukommelse, de ved Britas Udraab
skyndte sig hen til hende og Nils. Neppe var hun færdig med
Forbindelsen, før man hørte Lyden af en galopperende Hest.
En Rytter kom ridende lige ned mod Stranden.
Hjorten gik her ganske nær Strandbredden, og Rytteren
kom snart saa langt ned, at man kunde se, hvem det var.
«Det var Hr. Ove Lauritsson», sagde Tord, «det passer
godt, at vi kan faa Heste mod os fra Penningeby ned til
Landingsstedet!->
Umiddelbart derpaa var Hr. Ove nede ved Stranden. H in
hilste høvisk de to Jomfruer og sporede sin Hest for at faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
