- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 1. Guldhalsbaandet /
615

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8PAAD0MMEN.

610

den ud i Vandet til deres Ære, og imens havde han øinene
fæstet paa Jomfru Brita, som om alle hans Glædesudraab og
alt, hvad han gjorde, for at udtrykke denne Glæde, fortrinsvis
gjaldt hende. Brita saa ogsaa fornøiet og varmt paa ham og
lo hjerteligt til de løierlige Krumsprang, som han lod sin Hest
gjøre ved Stranden. Da den overgivne Ungersvend var bleven
saavidt rolig, at han kunde give et ordentligt Svar, fortalte
han, at han tidligt om Eftermiddagen var reden ud paa Jagt
og af Falkeneren havde faaet Jomfru Britas egen Falk med
sig. Men hverken Falken eller han havde gjort Fyldest for
sig, og da han saa kom herned til Edsbugten, besluttede han
at lade Falken stige op for sidste Gang, og lykkedes det den
heller ikke nu at udspeide et Bytte, tænkte han paa at ride
hjem igjen.

«•Men Deres Falk fik øie paa det bedste Bytte, den kunde
skaffe Ove Lauritsson», sagde Hr. Ove og lo lystigt til sit
Indfald.

Spøgen behagede dog ikke Jomfru Brita, men før hun
eller Hr. Ove fik Tid til at ytre noget mere, begyndte Hr.
Tord at spørge om sin Fader og om Marsken, og om hvad
Hr. Ove vidste om Marskens Møde i Stockholm. Derom vidste
den glade Yngling intet at fortælle, men Hr. Karl Tordsson
var den foregaaende Dag kommen ridende til Penningeby mørk
og trist som en Tordensky uden dog at meddele sig til nogen
anden end sin Husfrue, den ædle Fru Cecilie, der nu var den
gamles Trøst og Raadgiver i alle Omskiftelser.

Nu har vi en Begjæring til Dem Hr. Ove», sagde tilslut
Hr. Tord, «som jeg tror, De gjerne vil opfylde for de
høivel-baarne Jomfruers Skyld.»

«Ja, ja!» raabte Hr. Ove, «tal ud, Hr, Tord . . . jeg
eirede til at sprænge Hestene for deres Skyld, om De saa
begjærer det.»

Nu vel», fortsatte Tord, «vil De saa ride til Penningeby
og sige til, at man møder os med Heste ved Stranden.»

Hr. Ove svingede sin Bue og gjorde et fortvivlet Sprang
med sin vakre Hest, hvorpaa han sprængte afsted i ndover Lan-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:47:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/1/0617.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free