Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8PAAD0MMKN.
■•Tvende Roser ser jeg», saa begyndte den gamle,
fortalte derpaa Brita, <tvende Roser, den ene er hvid og den
anden rød, de blomstrer saa skjønt, Solen skinner og
Vinden hvisker fra Skoven . . . Tvende unge Birke ser jeg, de
staar en ved hver af Blomsterne, og ogsaa de vugger stolt sine
rige Kroner i Vinden. Blomsterne føier sig lykkelige i Birkenes
Skygger, og de ynder at holde sig hver til sin Stamme .
Men mærk vel, høibaarne Jomfruer ... en Slange ligger ringet
omkring den ene Birk . . .!» Naar den hvide Blomst naar
Birkens Hjerte, og naar hun tror, hun er som lykkeligst, da
reiser Slangen sig . . . se, se, den ringer sig opover . . . se,
se, ogsaa han naar Birkens Hjerte . . . Ve, o ve . . . Sorgens
sorte Klæde hænger over din Lykke, du hvide Blomst . . .
græd og bed, græd og bed!»
«En ond Spaadom udtalte hun dengang!» sagde Ti rd
med et Udtryk i Stemmen, der tydelig tilkjendegav, at han
følte det uhyggelige i, hvad han havde hørt.
«Jeg synes alle Spaadomme er omtrent lige, sagde Nils,
«Sorg og Glæde nærmere eller fjernere hinanden . . . Saadan
er Livets Gang, og hvad andet har vel Spaakvinden her sagt?»
«Men hvem var da den hvide Blomst?» spurgte Tord
ivrigt, uden at fæste sig ved Vennens Bemærkning.
«Det fik vi aldrig vide», sagde Brita alvorligt, om Jet
var jeg eller Iliana, det maa vi gjætte os til, eller det faar
Fremtiden vise.»
«End den røde Blomst?» spurgte Nils. «Sagde nun da
intet om hende?»
«Hende havde hun vel ogsaa meget ondt at spaa, men
dog mere Sol end Mørke, mere Varme end Kulde!" Glæd
dig, glæd dig-, sagde hun, «du røde Rose, den høiestes
Velsignelse hviler over dig, Slægt efter Slægt . . . ! Men mærk!
. . . naar du hælder dig til Ungbirkens Hjerte, staar du ved
Randen af en stor Ulykke! . . . Bed, bed og bøi dig i Støvet
. . Herren alene er mægtig. Jeg ser Mørket sprede sig, jeg
ser et Lys, et klart skinnende Lys . . . glæd dig, du røde
Blomst; og lov Herren!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
