Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
634
NILS BOSSON STURE.
bagekomst. Men den følgende Dag gik og den derpaa
følgende, og ingen Biskop Tomas kom. Nils, der ikke havde
megen Tid at spilde, red paa Maafaa vestover for at møde
Biskoppen. Paa Segersted flk han endelig høre, at Biskoppen
ventedes did den Dag, og her fik han virkelig ogsaa gjense
den gamle, kjære Mand.
Men hvor forandret var han ikke! Allerede da Nils og
Herman Berman besøgte ham sidst paa Tynnelsø, mærkede
de, hvor dybt Tiden og Sorgen havde grebet forstyrrende ind
i hans Helbred. De sidste fire Aar havde fuldbragt
ødelæg-gelsesarbeidet. Af den frimodige, aabne sjælsstærke Mand med
det kraftige og dog milde Blik, var blot en Skygge tilbage.
En foroverbøiet Olding, der med skjælvende Hænder stolprede
sig frem paa sin Bispestav, en sammenfalden Skikkelse, der
kun lidet mindede om den tidligere Biskop Tomas. En dyb
Hjertesorg stod at læse i det gulblege, udtærede Ansigt, i
hvilket de milde øine lyste saa vemodsfuld som
Midtvintersolen over den afbladede Eg.
Det var Sorgen over Erik Pukes Død og den Andel deri,
som Biskoppen mente han havde, der havde forvoldt denne
hurtige Nedgang. Biskoppen havde ligesom Biskop Olot sat
sit Navn under Marskens Leidebrev for Hr. Erik, og da den
tapre Ridder trods dette Leide blev greben og ført til
Stockholm, hvor han dømtes til Døden, havde saavel Erkebiskoppen
som Biskop Tomas derved faaet en Sorg, som De aldrig
kunde forvinde. Den første ansaa sig uværdig til at forvalte
de hellige Sakramenter og sendte Bud til den hellige Fader i
Rom om at faa Absolution for sin Skyld; den sidste kunde
aldrig strengt nok straffe sig selv, og han betragtede sig for en
æreløs Mand Resten af sin Livstid. Erkebispens Død kort
efter bidrog sit til at skjærpe Biskop Tomas’ Selvbebreidelse,
og da med Nils Ragvaldsson en ny Aand, end mere forskjellig
fra den, som havde dannet sig ved Engelbrekt og udgjort
ligesom hans Venners Livslyst, begyndte at gjøre sig gjældende
og tilslut vinde Seier, naar nu Sverige atter fik en fremmed Konge,
der i Lighed med sine Forgjængere trak Udlændinger ind i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>