Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TVENDE RAADGIVEKE. 37
Landet og syntes at ville trampe Sveriges Lov og gammel
god Skik under Fødder, — da borede Sorgen sig saa dybt i
Engelbrekt-Vennens Hjerte, at det. var færdigt til at briste.
Saaledes var hans Liv lige siden Erik Pukes Død en
eneste Bodsøvelse, hvis Strenghed stadig øgedes, og der var
Tider, da den ædle Mand syntes, han lig en anden Judas
havde forraadt sin Ven, naar han i Fantasien, der af Faste
og Piskning var ophidset, syntes at se Engelbrekt foran sig,
paa én Gang, høi og blid, som han altid var, mens han
levede, — naar han syntes at se ham række sin tro Mand
Erik Puke Haanden, medens han med Sorg i de ædle Træk
vendte sig bort fra sin biskoppelige Ven. Saadanne Stunder
var de bitreste under Biskoppens lange Bodsøvelse, men de
kunde siges at være det mere eller mindre skarpt
fremtrædende Hovedindhold i hele hans Sjæleliv. Og det er denne
hjertegnavende Sorg, der giver sig Udtryk i den Sang om
«den forsvundne Troskab», som han forfattede i denne
Prøvelses- o g Bodsøvelses Tid. Ofte, naar han sad ene i sit
Studerkammer, hørte man ham gjentage det ene eller andet
Vers af denne Sang, og naar man da kom ind til ham, randt
hede Taarer nedover det sølvhvide Skjæg.
Saadan var den Biskop Tomas, som Nils nu mødte og
ogsaa i Ungersvendens øie funklede en Taare ved Synet af
denne skrøbelige Støvhytte, som han havde seet i sin Krafts
og Styrkes Dage. Biskop Tomas saa Taaren og smilte og
rakte Nils sin Haand.
«Paa Tynnelsø, paa Tynnelsø!» sagde han siden ganske
sagte og forsvandt i Biskopshuset, baaren af sine Tjenere.
Biskoppen var aldeles udmattet efter sin Færd og gik
straks til Hvile. Men den følgende Dag fortsattes ikke
destomindre Færden til Arboga, og Nils maatte ride ved
Biskoppens Side, idet denne laa i en Hængebaare, der bares af fire
Heste. Men Biskoppen var saa mat og svag, at han kun
lidet formaaede at tale. I Arboga lod han sig bringe ned i
sin Baad, og Nils sad ved hans Side.
Færden over Mælaren, hvis Holme og Strande smilede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
