Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FALKEN GRAA. Q^J
han viste sig at forstaa sig mere paa Fugleskjøtsel, end man
kunde tro.
«Hvem tilhører denne vakre Falk dér?» spurgte han og
pegede paa en af de største og stærkeste.
«Det er Falken graa», svarede Falkeneren, «det er den,
som Jomfru Brita pleier at benytte.»
Og Gutten for med Kjendermine over Fuglens Hals
og Ryg.
«Godt lagt, prægtig Form paa Fugl!» sagde han og saa
saa yderst snusfornuftig ud, at Falkeneren ikke kunde lade
være at le til ham.
Gutten lod sig dog ikke anfegte. Han tog ganske rolig
Falken graa paa sin Haand og veiede den, saaledes som han
havde seet Jægerne gjøre, som om han af Fuglens Tyngde
vilde slutte sig til Styrken i dens Benbygning og Kraften i
dens Muskler.
Samtalen med Falkeneren varede længe, og mens han
stod der, kom de ældre Herrer gaaende op til det store Hus
og en Stund efter de unge. Sten betragtede dem alle nøie,
men den, han fortrinsvis vilde se, vendte om, netop som han
kom ind paa Gaarden. Dette forekom Sten underligt, og han
overveiede hos sig selv, om det ikke muligens kunde være
ham, der indgav den overmodige Ungersvend en saadan
Skræk, at han ikke vovede sig frem. Da han siden saa paa
de andre, savnede han den, der af alle havde gjort det bedste
Indtryk paa ham, nemlig Jomfru Brita. Han fæstede sig dog
ikke særdeles meget hverken ved det ene eller det andet; men
da han atter befandt sig ene, gik han tilbage til Falkegaarden,
plystrede en liden Stump og kastede et prøvende Blik paa de
stolte Fugle. Tilslut holdt han Haanden op for Falken graa,
og Fuglen betragtede ham først med det ene øie, og saa med
det andet og hoppede let over hans Fingre. Stolt som en
Konge gik han derefter med den vakre Fugl tværs over
Gaarden til Taarnet, hvor Nils Bosson havde sit Værelse.
Det var tomt. Men mod Syd var Vinduet aabent, og
Aftensolen stod ind gjennem Vinduet midt imod. Sten gik
Gnldhalibaandet. 42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
