Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MI,8 B0S80N STURE.
Den raske Gut vandt alles Hjerter ved disse Ord. Men
den glade Hr. Ove havde næsten mistet Forstanden, saa
fortrædeligt forekom alt ham i denne Stund, af hvilken han
havde ventet sig saa meget. Og han hævede sin Haand, og
hans Øine gnistrede. En Brummen af Uvilje lød fra
Tilskuerne, men det havde ingen Indvirkning paa Ove.
Da lagde en Haand sig paa Oves Arm, og Nils Bosson
sagde ganske roligt i hans øre :
«Lad Deres Vrede fare, Hr. Ove ... og hvis ikke, saa
kan De betragte Slaget som givet Dem af mig!»
Det var som at gyde Olje paa Ilden, men for øieblikket
opnaaedes saa meget, at Hr. Ove kunde med nogenlunde
Bibehold af sin Krigerære trække sig tilbage, da Sagen igrunden
nu stillede sig saa, at han kunde faa Oprettelse. Han tog
paa sig en forulempet Mine og syntes ligesom at ville betænke
sig paa Vilkaarene for et Opgjør, men da han saa op, havde
Nils allerede vendt ham Ryggen og gik mod Slottet med Sten
ved Haanden.
Ungdommen samlede sig atter til Leg, og snart_ syntes
det, som havde hændt, at være glemt. Den eneste, der nu
ikke rigtig syntes at finde Glæde blandt de Glade, var
Jomfru Brita, og alle Hr. Oves Forsøg paa at fremlokke et Smil
paa hendes Læber, var forgjæves. Dette forbitrede
Ungersvenden og gjorde, at den Forsmædelse, han havde lidt, bed
sig endnu dybere ind i hans Hjerte.
Men Nils og Sten gik ind gjennem Borgledet og
nærmede sig Slottet. De gik længe tause, men saa spurgte
Gutten ganske sagte:
«Er De fornøiet med mig?"
«Ja!» svarede Nils og trykkede hans Haand, «jeg mener,
du har Hjertet paa rette Sted, Gut! For den Handling skal
du have Tak!»
Sten følte Hjertet svulme af Henrykkelse, og en fin Rødme
farvede hans Kind. Siden ytredes intet. Da de kom ind paa
den stenlagte Gaardsplads, skiltes de ad. Sten fik se
Falkenererne stelle med Falkene, og han gik hen til dem, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
