Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
662
NILS BOSSON STURE.
stedse . . . ? Tankerne strømmede ind paa ham, stormede ind
i hans Sjæl, truede med at kvæle ham, og alle raabte de: tag
det, tag det, det er dit!
Og han greb det underbare Klenodie ved selve Laasen
og aabnede det. En vild Flamme luede i hans øine. Han
stod i Begreb med at fæste det om sin Hals. Men da faldt
hans øine paa Laaget af den lille Trækasse, paa hvilken han
havde ladet indskjære Ordene: «Ve over den, som bryder sit
Løfte!» Det varede et øieblik, inden de tre Ord kunde trænge
gjennem hans øie og ind i hans Sjæl. Han stod og gjentog
Ordene tonløst for sig selv, og det var, som om hans Aand
allerede var saa fængslet af den Lykke, der var lovet
Hals-baandets Eier, at han ikke kunde slide sit Blik derfra eller
frigjøre sig fra dets Herredømme.
Det var en Prøvelse, saadan som Nils aldrig havde tænkt
sig. Men Prøvelsens Stund kommer engang i Livet for
ethvert Menneske, lige saa sikkert som Løftets — en Stund,
da man skal vise, om man kan ofre alt for det, som man i
Løftets hellige Stund har svoret at holde høit og helligt, en
Stund, da dette synes taabeligt, da dette sætter sig imod
Hjertets ønsker og synes ligesom krympe sig sammen til et
intet mod disse. En Verden fuld af Ære, Lykke og Frihed
udbreder sig for hans Blik, en Uendelig Skjønhed vinker ham
til sig. Og mens dens Fylde viser sig for Sjælen, glemmer
man saa let, at paa den anden Side findes en Fylde, men at
den ikke straaler i ydre Pragt og Glans; nei, den viser sig
tværtimod stundom under et stygt og afskrækkende Ydre;
men mellem disse skal Mennesket vælge, mellem alt og alle.
Og vælger man Skinnet istedetfor Virkeligheden, saa har man
derved med egen Haand lagt Slavens Lænke om sin Fod.
Man mærker det i sin Blindhed ikke til en Begyndelse,
blændet af Skinnets forføreriske Skjønhed, og naar man tilslut
mærker det, er det forsent. Man bærer allerede Slavens
mærke indbrændt i sin Pande, og faa er de, som siden kan
erhverve sig saa megen Styrke, at de formaar at slette
det ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
