Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET ER FORBI.
£7 J
«Ve over den, der bryder sit Løfte!»
Hvem sender Vinden, der slider et Hul i det sorte
Skydække og lader Solens Lys strømme ud over Verden! Han,
den samme, sender ogsaa det Hjerte, som har holdt trolig
Vagt og med Alvor stræbt efter at ofre sig for det gode, det
skjønne og rette, en kvægende Luftning fra sin Himmel, netop
naar Stridens Stund er som hedest. Han prøver, men han
knuser ikke, Fristelsen er til Liv, ikke til Død. Fra de udtalte Ord
spredte sig ogsaa i Nils Bossons Sjæl, uden at han mærkede
det, et Lys, der bragte ham til at betragte alt fra et ganske
andet Synspunkt.
Den feige kan bryde sit Ord, kan overgive sin helligste
Stræben; den frie, den stærke Mand kan det ikke !
Og han rykkede med Kraft Smykket fra sin Hals,
kastede det fra sig paa Bordet og gik hen til det andet
Vindue.
Og som om hans Prøvelsesmaal endnu ikke havde været
fuldt, saa mødte ham her, da han havde slidt sig løs fra den
Kamp, der udkjæmpedes i hans Indre, og hans øie var blevet
modtageligt for Indtryk fra den ydre Verden, — saa mødte
ham her et Syn, der kunde have fældt og uden Tvivl ogsaa
havde fældt ham og rykket ham bort fra sin vundne Seier
over sig selv, om ikke hans Viljekraft var bleven hærdet og
styrket i den foregaaende Kamp.
Han saa sit Hjertes Mø staa i Skyggen af Lønnen. Hun
var saa overjordisk skjøn, han vilde have givet sit Liv for
hende. Og Hr. Ove Lauritsson nærmede sig hende. Det var
Begyndelsen til det Syn, hvis Slutning Sten Gustafsson flk se.
Ove skynde sig med raske Skridt hen til Ungmøen.
Han var saare oprørt, det kunde man se paa hans
Gebærder. Han talte længe til Jomfruen, det saa endog ud, som
om han havde fældt Taarer, og Jomfruen fæstede af og til
sit Blik paa ham.
Saa faldt Ove paa Knæ, greb Jomfruens Haand og
trykkede et Kys paa den, og hun lod ham beholde Haanden og
syntes at smile til ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
