Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464
NILS BOSSON STURE.
Det var for Nils at tømme Smertens Kalk til Bunden.
Men netop tor at gjøre det, netop for at kunne staa med
Seirens Palme i Haand for sig selv og sin Samvittighed,
besluttede han at se og høre paa nærmere Hold.
Og han skyndte sig ud af Værelset, ned ad Taarntrappen
og over Gaardspladsen. Han var neppe nok kommen ned
til Vindebroen, da Sten traadte ud af Fuglegaarden med Falken
graa og gik hen til Taarnet.
Havde Nils Bosson nu forstaaet Lytterens Kunst, saa
havde han paa sin Vandring høstet en ganske anden Frugt,
end som nu blev Tilfældet. Han gik vel saa meget til Siden,
at han ikke skulde blive seet af Brita og Hr. Ove, men
dette skede mere ved et Tilfælde end som Følge af en
fuldstændig klar Beregning. Da han kom dem saa nær, at han
kunde opfange de Ord, som vexledes, blev han staaende, men
ikke skjult bag et beskyttende Løvværk, men saaledes, at han
let kunde sees af dem, han vilde lytte til. At ikke disse
strax saa ham, var en Følge af den sjælelige Spænding, hvori
de befandt sig.
«Saa tilgiver De mig da», hørte Nils Hr. Ove sige. «O,
det er jo vist, at jeg har faaet Deres Tilgivelse!»
«Ja, det har De!» svarede Brita.
’<Og Deres Kjærlighed, Deres Kjærlighed, Brita . . . sig,
sig, har jeg ikke ogsaa vundet den?» bad Ove med en Stemme,
der tilkjendegav den mest tøilesløse Lidenskab.
Nu slog Brita op Øinene og fik se Nils Bossons dødsblege
Ansigt, og hun udstødte et Skrig!
Denne anstrengte al sin Kraft for at bevare sin Fatning.
Men saa heftigt rasede Stormen i hans Hjerte, at han ikke
formaaede at faa frem et Ord. Hr. Ove derimod sprang op
af sin knælende Stilling.
«Saa er De ogsaa en Lytter, Nils Bosson!» sagde han
med Vrede og Haan saavel i Blik som Stemme.
«Ja, jeg har lyttet!» svarede Nils, «jeg har lyttet, tilgiv
mig det . . . jeg skal give Dem Opreisning derfor Hr. Ove,
hvor og naar De vil . . . Men jeg vilde med egne øine se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
