Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
672
NILS BOSSON STURE.
at det er forbi med mig, naar du kommer tilbage i Aften . .»
det sagde han, og han er mig kjær, som min egen Søn . . .
lad mig slippe Taarnet, strenge, naadige Herre!»
«Nei!" sagde Marsken.
»Lad mig da blot faa gaa hjem en Stund . . . jeg skal
siden komme tilbage», bad den gamle.
Men Marsken vinkede med Haanden og vendte sig om
for at gaa.
Imens var Sten, der ved sit Nei var bleven fri for al
videre Tiltale og strax derpaa med nølende Skridt havde
fjernet sig lidt fra Stedet, atter vendt tilbage. Hans Blik søgte
Nils Bosson, og da han mærkede, hvorledes ogsaa denne saa
paa ham, slog han hurtigt ned sine øine. Da han saa den
Skjæbne, der rammede Falkeneren, saa Marskens vrede Blik
og hørte den gamle Tjeners Bøn, — da luede hans øie, og
han gik med raske Skridt hen til sin vordende Herre.»
«Herre», sagde han med en Stemme, der tilkjendegav
hans faste Karakter, skjønt han ikke kunde tilbageholde
Taarerne, der rullede ned over hans Kinder, «Herre, den gamle
Mand er uskyldig. Det er jeg, som skal straffes og det i
dobbelt Grad; thi jeg har ogsaa lagt en Løgn til min første Feil. -
«Du, Sten!» udbrød Marsken, men staggede sig, da han
saa Guttens ærlige Ansigt og den oprigtige Sorg, som stod
malet i hans Ansigt.
«Ja!» vedblev Sten, «det er jeg, og skjønt det er en
stor Skam for mig, saa maa jeg bekjende, at det var Frygten
for Deres Vrede, som nylig bandt min Tunge ...»
Paa Marskens Opfordring fortalte Sten derpaa, hvorledes
alt havde gaaet til, og da han havde sluttet, blev han staaende
for at afvente sin Dom. Marsken stod længe og betragtede
ham. Tilslut sagde han:
«Det er to, som skal dømme dig . . . Nils Bosson, som er
den rette Citant, og . . . Falkeneren her, som for din Skyld
saa nær uskyldig var kommen til at lide en haard Straf.
Sten kyssede sin Herres Haand og sprang siden hen til
Oldingen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
