Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET ER FORBI.
£7 J
"Skynd dig, gamle», sagde han og greb hans Haand,
<• forkynd min Straf, og skynd dig til din Brodersøn ... og
glem, om du kan, den Angst, du har udstaaet for min Skyld.«
«Ak», sagde den gamle Falkener, »for en saa rask Svend
vilde jeg’ lide hvilkensomhelst Straf, langt mindre straffe ham
. . . Gud velsigne Eder!»
Falkeneren var rørt, og Sten ikke mindre. Med nedslagne
■øine og nølende Skridt nærmede han sig nu Nils Bosson.
«Straf mig haardt», sagde han til denne med skjælvende
Stemme, «straf mig haardt . . . jeg glemte ikke det Løfte, jeg
gav Dem, men jeg var feig . . . Straf mig saa, at jeg aldrig
mere lader Feigheden binde min Tunge . . . Bio: et beder
jeg om: ’berøv mig ikke Deres Venskab!»
«Hvad du har forbrudt, det har du gjenoprettet, Sten»,
sagde Nils og lagde sin venstre Haand paa Guttens Skuldrer,
idet han med den høire greb og trykkede hans Haand. «Mit
Venskab har du herefter i rigere Maal end før . . . jeg mener,
at du har staaet din Prøve.»
Karl Knutsson stod igjen og saa alt dette, og da Nils
havde talt sit Ord i Sagen, gik ogsaa han hen og greb
Stens Haand.
»Jeg synes om dig, Gut», sagde han, «du skal ogsaa i
mig faa en god Ven.»
Men alle Tjenerne hævede et livligt Hurraraab for den
raske Sten Sture.
Den gamle Lagmand, der ligeledes saa smaat havde faaet
Taarer i Øinene, vinkede siden Gutten til sig, tog ham ved
Haanden og gik saa med ham op mod Stentrappen, hvor
Ridder Gustaf Anundsson havde staaet og hørt og seet alt,
hvad der havde tildraget sig. Da Lagmanden nu kom med
Sønnen, standsede han foran sin Ven, den gamle Ridder.
Denne lagde sin Haand paa Guttens Hoved og saa ham dybt
ind i Øinene.
»Maatte dette staa levende for din Erindring, Søn!»
sagde han.
Det var paa én Gang en Straf og en Belønning. Noget
Gnldhalsbaandet. 43
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
