Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
684
NILS BOSSON STURE.
«Vil De nu love mig, Ridder, at tale med Marsken om
denne Sag . . . vil De det, saa er jeg forvisset om, at De
kan udvirke, at Svenden faar blive . . . Sikkerlig skulde vel
Marsken tage lidt Hensyn til min Bøn. Vil De, Ridder?»
Ridderen syntes at betænke sig, men saa svarede han:
"Ja, jeg vil! —»
Og den Tone, hvori de faa Ord udtaltes, var saa fuld af
Alvor, saa fast, saa ulig den grønne Ridders Maade at tale
paa, at Nils studsede og gjentog sit Spørgsmaal. Men da
slog Ridderen op sin tørre Latter og sagde:
«Marsken sover i høien Loft . . . Sandhed og Tro findes
der ikke . . . sætter De Lid til den grønne Ridder,
Ungersvend ?»
«Ja», svarede Nils.
«Ha-ha-ha-, lo Ridderen, «saa lover jeg Dem, at Svenden
skal blive!»
Dermed vendte han sig hurtigt om og gik bort bag
Træerne, og Nils hørte ham synge, mens han gik:
Fer Linden bær’ Løv, og Løvet falder af,
men Jorden bær’ alle gronne Skove.
Nils kastede sig op paa sin Hest og red ned mod Kysten,
idet han sagte gjentog for sig selv det Omkvæd, som den
underlige Ridder havde sunget. Men da Solen randt i øst,
heisedes Seilene paa Hjorten.
XII.
Slotsherren paa Viborg
Omkring sex Aar efter den nylig beskrevne Tildragelse
kom ganske Ryttertrop ridende henad Veien mod Viborg Slot.
Den var ganske liden, men bestod af udvalgte Folk, og den
blege Vintersol, der belyste deres Harnisk og det af Rimfrost be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
