Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLOTSHERREN PAA VIBORG.
695
og holdent optog ham. Saa dybt som Fru Bengtas Tale om
Halsbaandet havde rodfæstet sig i Marskens Sjæl de nærmest
foregaaende Aar, og saa levende Erindringen om Falken ogsaa
som en Følge heraf stod for ham, var det naturligt, at baade
det ene og det andet nu vilde leve opigjen. Stormen førte
Fru Bengtas Tale, og i dens Susen syntes Karl at høre
Falkens mægtige Vingeslag. Efterat han havde overbevist sig
■om, at Fjærene, som han holdt i sin Haand, virkelig havde
tilhørt en Falk, vendte han sig atter heftigt og lidenskabeligt
mod den bestyrtede Bygmester.
Og siden Karl», raabte han, «hvad mere?»
«Hvad mere? . . . intet, strenge Herre, intet!»
«Fandt du intet mere . . . intet, intet mere?»
Marskens øine luede, og hans Tunge syntes ikke hurtigt
nok at kunne udtale Ordene.
«Nei!» gjentog Bygmesteren, «intet mere end de gamle
fortørrede Ben og noget ganske lidet af Fjærbeklædningen!»
Marsken bøiede sig ned for at undersøge Muren nærmere
der, hvor den gamle Taarnglugge havde været. Han slog
med Hammeren paa Muren nedenunder Kanten, og der lød en
hul Klang.
Da Marsken reiste sig, var han ligbleg, og kolde
Sved-draaber perlede om hans Tinding.
«Godt, godt!» sagde han og nikkede til Bygmesteren,
«det faar være, Stormen trænger gjennem Marv og Ben. Ellers
har jeg nu faaet andre Tanker med Hensyn til Taarnet . . .
kom op til mig imorgen, saa skal vi nærmere tales ved!»
Med disse Ord gik han, og Bygmesteren fulgte ham nedad
Taarntrappen.
Marsken forsvandt i sine Værelser og forbød sin gamle
Hovmester at slippe nogen ind til ham, det maatte nu være,
hvem det vilde. Men netop som han skulde stænge Døren,
kom Fru Karin, og Marsken kunde ikke sige Nei, da hun bad
om at faa tale med ham.
Hovmesteren forblev paa sin Plads i Værelset udenfor,
hvor han satte sig foran Kaminilden, og han undrede sig mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
