Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 -NU,S BOSSON STURE.
over sin Herres forstemte Udseende, end over Stormen derude,
som truede med at slaa ind Vinduet, ligesaa raskt som den
løftede Taarntaget fra sin Plads.
"Fågelvik, Fågelvik! sukkede han, -did kommer vi
aldrig mere.
Efter en Stunds Forløb aabnedes heftigt den ydre Dør, og
Nils Bosson traadte over Tærskelen.
»Hillemænd, gamle Erland!» sagde han og hilste venligt
paa Gubben, «hvor træffer jeg Marsken ?■»
Gubben fortalte, hvad der var hændt, og at Marsken
havde forbudt ham at slippe nogen ind.
Er saa Marsken lige dyster tilsinds, som da jeg red
bort?» spurgte Nils, idet han saa forskende i Gubbens
bekymrede Ansigt.
"Ja, Gud bedre-, svarede denne, «er han det, og jeg sørger
derover, Herre, thi Marsken lider derved selv mere, end nogen
kan tro . . . Han er ikke længer sig selv lig, han ser ikke
og han hører ikke, skjønt han stundom hører og ser mere
end nogen anden. Den hellige Trefoldighed give en lykkelig
Ende herpaa; for mine gamle øine ser det underligt ud . . .
Ak, Fågelvik, Herre, Fågelvik! . . Saalænge vi boede der, var
Karl en lykkelig Herre! Det bliver, som jeg har sagt,
saalænge han nøiede sig med Fågelvik, var han tilstrækkelig
baade mægtig og rig, men nu . . . ja, Gud har i sin Naade
forudseet alt, men for et Menneskes øie ...
Nils, der kjendte Gubbens svage Side: aldrig at ville
slutte, naar han kom ind paa Talen om det kjære Fågelvik,
nikkede venligt til ham og gik ud. Han trængte mere end
vel at ordne sig lidt efter det besværlige Ridt, og efter
Mid-dagsmaaltidet haabede han at træffe Marsken.
Men Marsken gik frem og tilbage i sit Værelse i en
feberagtig Stemning. Fru Karin forlod ham, i høieste Grad urolig.
Slig som nu havde hun aldrig seet ham.
Og hans dystre, urolige sjælelige Spænding vedblev den
hele Dag. Han forblev i sine Værelser og viste sig hverken
ved Middagsbordet eller om Kvelden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
