Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.14
NILS BOSSON STURE.
«Af Hertug Valdemars Aand paastod den gamle Herre,
naar han fortalte det; thi Folket troede, og tror vel endnu, at
den døde Hertug gaar igjen i sit Fængsel ...»
"Saa ikke Hr. Krister, hvem der tiltalte ham?»
«Nei . . . men en Svend, som kom for at hente den
Fakkel, der var bleven benyttet ved et vigtigt Sammentræde i
Taarnværelset, saa en høi Skygge forsvinde, uden at han dog
vidste, hvad det var.»
«Dette Taarnværelse er det altsaa, der skal staa i
Forbindelse med Gangen, og som De vil undersøge.»
♦Det forholder sig saa, og jeg ønsker det ligesaa meget
for min naadige Herres Skyld som for min egen. Tildragelsen
paa Nykøpings Slot i Kong Birgers Tid er altfor mærkelig
til, at ikke en Krønikeskriver med egne Øine maa have seet
Hertugernes Fængsel! . . . Tillad mig nu, fromme Fader»,
tilføiede Krønikeskriveren efter et kort Ophold, «tillad mig nu
at spørge Dem, hvorledes De har faaet Kundskab om den
skjulte Gang ...»
«Gjerne, gjerne, Erik Olofsson», ytrede Munken, «det
var i min Ungdoms Dage. Vitaliebrødrene havde kjendt og
benyttet denne skjulte Vei til Nykøpings Slot, og siden, da
Kong Erik indsatte Arendt Styke til Borgherre dér, saa
udøvedes mangen ond Gjerning, som havde sit Udgangspunkt
og sin Afslutning paa Nykøpings Slot.»
«Og De kommer godt ihu, hvor Løngangen findes?»
Munken nikkede.
«Da maa jeg prise min Lykke, der førte mig sammen
med Dem, skjønt jeg ikke kan forstaa, hvorledes De kunde
faa Kundskab om, at jeg skulde drage til Nykøping.»
«Jeg var blandt dem, der stod ved Domkirketrappen, da
hans Naade Erkebispen kom ud og steg tilhest for at ride til
Arboga, og jeg saa ham tale til Dem, skjønt jeg ikke hørte
mere end de sidste Ord af, hvad han sagde.»
«.Ta, han bad mig om ikke at glemme Nykøping, det var
hans sidste Ord.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
