Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.16
NILS BOSSON STURE.
Jeg vilde gjerne paa en eller anden Maade vise Dem min
Taknemmelighed, om det staar i min Magt ...»
«Hm!» mumlede Munken, idet ban saa udover Havet
med et underligt Blik, som om et eller andet Minde fra fordum
speilede sig for ham, men tilføiede om en Stund, «skulde det
hænde, at De nogensinde træffer en Vitaliebroder, saa bryd
ikke strax Staven over ham . . . Meget ondt, Gud bedre, har
de gjort, men ogsaa mangen redelig og tapper Mand har
trampet en Vitaliebroders Dæk . . . mangen blandt dem har
kanske været mere Guds Ven og mindre alles Fiende, end
Tilfældet er blandt de mægtige paa Landjorden!»
Det var næsten med Bevægelse, Munken udtalte disse
Ord. Han saa endnu en Gang ud mod Havet, men pludselig
rev han sig løs fra sine Drømme, og de fulgtes ad til Byen
under Samtale om Gotland og Kong Erik og Sveriges Ret til
denne 0, og om, hvad Haab man kunde sætte til det Møde,
der nu afholdtes i Halmstad. Kommen tilbage til Nykøping,
tog Munken Afsked med den videbegjærlige Uppsalamester og
vandrede bort fra Byen.
Men allerede samme Aften begav Erik Olofsson sig til
Slottet, hvor han bad om at faa træffe Høvedsmanden, Hr.
Peder Andersson. Efter nogen Nølen blev han ladt ind, og
da han havde forevist et Brev fra Erkebispen, flk han ogsaa
Tilladelse til at bese Slotsbygningerne. Han gjorde ingen
Hemmelighed af, at han hovedsagelig vilde se og undersøge
Folkungataarnet og da fornemmelig den nederste Etage. Men
her mødte han Modstand. Hr. Peder kunde ikke bestemme
sig for at lade ham faa Adgang til disse Taarnværelser, og
da Erik gjorde Forestillinger derimod og bad ham sige Grunden,
svarede han:
«Vi har en Fange, som længe har siddet der, og som
Hr. Nils Jønsson, da han overlod Slottet i mine Hænder,
strengelig paalagde mig at forvare nøie.
«Og hvem er saa den Fange?»’ spurgte Erik.
«En Vitaliebroder», gjenmælte Høvedsmanden, «men en
af det værste Slags!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
