Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FANGEN.
19»
II.
Fangen.
Erik Olofsson undte sig ikke lang Hvile, førend han
atter begav sig ud, forsynet med en Lygte, som det efter endel
Overtalelse lykkedes ham at erholde tillaans i
Franciskanerklostret, hvis Gaardsdiakon blev meget glad over de
Underretninger, som han gjennem Erik fik fra sin gamle Ven,
Erkebisp Olofs Kansler, som efter Erkebispens pludselige Død
opholdt sig en lang Tid der i Klostret. Forsynet med denne
og en mindre, spids Jernstang begav Erik sig paa Vei
udaf Byen.
Det var en herlig Vaaraften, og meget Folk var i
Bevægelse paa Gaderne og ogsaa udenfor Byen. Erik saa paa
alle, han mødte, om der muligens hos nogen skulde være at
se en Skygge af Mistanke overfor ham. Men han følte sig
snart rolig i saa Maade og fortsatte sin Gang. Men da han
kom tilstrækkelig langt fra Byen, paaskyndte han sine Skridt,
saa meget han kunde. Solen sank ned bag ham, og Skum •
ringen indtraadte med dette uforklarlig liflige Halvmørke, som
udmærker Nordens Aftener.
Snart befandt han sig i Nærheden af den Skovhaug, hvor
han nogle faa Timer iforveien havde været med Graabroderen
fra Uppsala. Her saa han sig endnu en Gang omkring, og
da han fandt sig at være ene, begyndte han at undersøge
nærmere Aabningen til den skjulte Gang. Det voldte ham
endel Besvær, og hans Klæder fik her og der en Revne, men
sligt agtede han lidet, og han ansaa sig rigelig belønnet, da
han endelig stod i selve Løngangen, der et Stykke under den
skovbevoxede Houg, hvor den udmundede, viste sig at være
muret.
Nu greb Erik Lygten, hvis Vege han tændte, i den ene
Haand og den korte, spidse Jernstang i den anden, og
saaledes udrustet begyndte han modig sin Vandring, og jo flere
Skridt han tilbagelagde, jo flere Vanskeligheder der mødte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>