Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
NILS B0880N STURE.
ham, desto ivrigere blev han med at fortsætte, og desto mere
levende lød Graabroderens Ord i hans øren, om at han ikke
maatte dømme haardt enhver Vitaliebroder, som kom i hans
Vei. De Lidelser, som den arme Fange under sit syvaarige
Fangenskab maatte have udstaaet, syntes ham ogsaa saa
uhørte, at allerede i dem laa Straf nok, for hvad han muligens
kunde have forbrudt. Den Hemmelighedsfuldhed, der hvilte
over ham, bidrog ogsaa sit til at anspore Erik og give ham
ny Kraft, naar han begyndte at blive træt.
En muggen, kold Luft mødte ham, da han kom et Stykke
ind i Løngangen, og Lyden af hans Skridt rullede saa
uhyggeligt frem gjennem Mørket, at han ufrivillig gyste Gang paa
Gang. Hist og her hørte han en Slange hvæse, og stundom
følte han, hvorledes en og anden af dem gled over eller forbi
hans Fod. Lygten, som han holdt i Haanden, begyndte at
gjøre mindre og mindre Tjeneste. Den oplyste tilslut blot
Haanden og en Ring omkring den. Efter yderligere at have
vandret et Stykke Vei, var den nærved at slukne.
Erik standsede og tænkte over, om han virkelig skulde
fortsætte sin Vandring eller ikke. Nogle smaa Stene, der faldt
ned fra Løngangens Hvælv, fremkaldte pludselig den
forfærdelige Tanke, at Hvælvet kunde falde ned og begrave ham
levende.
Idetsamme sluknede Lygten.
Denne Omstændighed vilde have virket bestemmende paa
en mindre modig Mand end Erik Olofsson. Hos ham vakte
den derimod den slumrende Æresfølelse. Han blev rød ved
Tanken paa at opgive et begyndt Arbeide paa Grund af Frygt.
Og netop som denne Tanke stod klar for ham, og han med en
fast Beslutning atter flyttede Foden frem, traf en ny Lyd
hans Øre.
Det var en svag Banken, som om nogen havde staaet
og banket paa en Sten, men Lyden var saa mat, saa dæmpet,
som om den kom fra et Sted langt borte. Han begyndte at
tænke baade hid og did, men blev staaende ved den
Formening, at han nu muligens var kommen i Nærheden al
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
